Akupunkturens meridiansystem
Akupunkturens 12 zang-fu organer styrer hver især dele af kroppens øvrige væv. Hvert af de 12 zang-fu organer har knyttet en energibane til sig.
De 12 hovedmeridianer
Herved fremkommer 12 energibaner, der kaldes de 12 hovedmeridianer, eller 12 regulære meridianer. På den måde findes der, indenfor akupunkturen, en hjertemeridian, en miltmeridian etc.
- 6 hovedmeridianer er primært knyttet til hånd og arme.
- De andre 6 hovedmeridianer er primært knyttet til fod og ben.
- Meridianerne findes parvis som to ens meridianer, dvs. en på højre side og en på venstre side.
Opdeling i Yin og Yang
Fordelingen af kroppens energibaner er opdelt harmonisk mellem kroppens to hovedkræfter:
- Af de 6 par fod-/benmeridianer har 3 Yin karakter og 3 Yang karakter.
- Af de 6 par hånd-/armmeridianer er der ligeledes 3 med Yin karakter og 3 med Yang karakter.
Energicirkulation og døgnrytme
Som nævnt er akupunkturens meridianer energibaner, hvilket vil sige, at livsenergien passerer langs med meridianerne. Denne cirkulation af energi sker efter et fast princip, med en bestemt rækkefølge, fordelt på døgnets 24 timer.

Værd at vide om meridiansystemet
Antal hovedmeridianer: 12 regulære energibaner
Antal ekstrameridianer: 8 supplerende baner
Cirkulationscyklus: Fordelt over døgnets 24 timer
