De studerendes oplevelser med Thorax Akupunktur

Akupunkturuddannelsens undervisning i thorax-akupunktur

Her deler tidligere kursister og akupunkturstuderende deres erfaringer med undervisningen i thorax-akupunktur, sikkerhed, anatomi og praktisk stikketeknik.

★★★★★

Meget grundig gennemgang af kompleksiteten i thorax-akupunktur. Godt, håndgribeligt og praktisk ved at koble gruppearbejde og øvelser. Jeg var meget tryg i, at vi også talte alle fejl igennem – både via viste eksempler på CT-scanninger, hvor man kan se nåles placering, og ved at tale anatomien igennem. Føler mig tryg og parat til at tilføje thorax-akupunktur til min kliniske praksis.

Kristian Borris Iversen
maj 2026

★★★★★

Jeg har været på thorax-kursus i akupunktur hos Kjeld Bruun-Jensen. Kurset var opdelt i henholdsvis teori og praksis, hvor vi efter hvert teoriafsnit skulle stikke i thorax. Vi blev godt vejledt, og jeg var under hele kurset tryg og sikker, når vi stak i thorax-punkterne. Vi fik en god teoretisk begrundelse og blev vist, hvordan man netop stikker i thorax i forhold til almindelig kropsakupunktur. Så sikkerheden er i top, og jeg vil ikke være bekymret for at bruge thorax-akupunktur fremover.

Anne Nielsen
maj 2026

★★★★★

Jeg kan varmt anbefale Kjelds thorax-kursus. Før kurset var jeg en anelse utryg ved at give akupunktur på thorax. Jeg har efter kurset fået mere tryghed i at lokalisere punkter ved rygsøjlen samt at stikke nåle på thorax. Kurset er meget praktisk og giver desuden den fornødne teori i forhold til anatomi. Kjeld er meget pædagogisk og hjælper dig på vej, hvis du har brug for det.

Iben
maj 2026

★★★★★

Thorax-kurset har været fyldestgørende på alle måder. Det har været en tryg og professionel oplevelse. Kjeld har formået at gøre kurset meget lærerigt og spændende. Der er mange punkter på thorax, som en akupunktør ikke vil gå glip af. Derfor kan jeg kun anbefale, at man tager dette forløb i thorax-akupunktur.

Nikolaj
maj 2026

★★★★★

Det har været meget inspirerende og lærerigt at være på thorax-akupunkturkursus. Jeg har fået god indsigt i anatomien i området, indstik med videre. Kjeld er virkelig god til at undervise til gavn for både visuelle og auditive mennesker. Og så er der en masse praktiske øvelser, som følges op med god og grundig feedback. Kan varmt anbefales.

Marianne Terkildsen
maj 2026

★★★★★

Thorax-kursus hos Kjeld har givet et godt overblik over de potentielle farer, der er ved at stikke på brystkassen. Derudover også hvordan man skal håndtere situationen, skulle der opstå komplikationer. Kjeld har også, med en vestlig, evidensbaseret tilgang, vist og fortalt, hvordan man laver en risikoprofil af klienten, så der ikke tages unødige risici. Vigtigst af alt har Kjeld med sin tilgang vist vigtigheden af en bestemt stikdybde og retning i nogle af de mest brugte punkter på brystkassen. Så alt i alt en god gennemgang af, hvad man skal være opmærksom på ved akupunktur på brystkassen. Det hele ud fra et evidensbaseret og fagligt grundlag.

Lukas
maj 2026

★★★★★

Den undervisning jeg har modtaget ift. thorax-akupunktur, har været yderst brugbar, da vi netop har modtaget undervisning i udførelsen af teknikker og ikke blot teorien bag. Kjeld gør undervisningen levende og formår at formidle stoffet på en sådan måde, at alle med forskellige fagbaggrunde forstår indholdet. Selvom jeg med min baggrund som erfaren sygeplejerske ved, hvad jeg skal gøre, hvis uheldet er ude, så har jeg med dette kursus lært, hvordan jeg undgår uheldige episoder, netop fordi vi lærer, hvordan vi udfører thorax-akupunktur og får det i hænderne. Kjeld er en særdeles dygtig underviser.

Ann-Sofie Borup
Sygeplejerske

★★★★★

Thorax-kurset er meget fyldestgørende og detaljeret. Der er stort fokus på sikkerhed og især fokus på at undgå fejlstikning, frem for kun at have fokus på, hvad man gør efter en punktering af lungen eller traume af andre organer. Der er samtidig god tid til at træne stikning. Meget tilfreds 🙂

Michell Sørensen
Fysioterapeut

★★★★★

Kurset i thorax-akupunktur ved Pons i Ringe er i min verden en absolut nødvendighed, hvis man vil arbejde med nåleakupunktur på brystkassen. At kende den korrekte nåleteknik, stikdybder, nålestørrelser og stikretninger på brystkassen er nødvendig viden for at kunne undgå utilsigtede hændelser i forhold til pneumothorax og også indstik i større kar og nerver. Kurset løfter fagligheden hos den enkelte akupunktør, således at forebyggelse kommer i første række. Udover stikteknik giver kurset også stor viden om risikovurdering i forhold til respiratorisk udfordrede patientgrupper. Dette akupunkturfaglige kursus burde være obligatorisk.

Lars Holmgaard
maj 2025

★★★★★

Akupunkturfaget står, når det er bedst, på lige dele forståelse af vestlige medicinske fag (anatomi og sygdomslære) samt forståelsen af akupunkturspecifik viden. F.eks. viden om relevante risici ved thorax-akupunktur specifikt. Kjeld formidler denne viden på en saglig og let forståelig måde. Hans evidensbaserede bog om akupunktur på thorax er sammen med online præsenteret undervisningsmateriale med til at sikre, at undervisningen i klasselokalet sker på et højt niveau, som altid har plads til deltagernes spørgsmål. Min varmeste anbefaling.

Helle Rechter
Fysioterapeut

★★★★★

Er i gang med thorax-akupunktur. Kurset er godt tilrettelagt med meget stor faglighed og god forklaring omkring sikkerheden. Føler mig meget tryg ved undervisningen og ved at skulle stikke i punkter på brystkassen med kyndig vejledning af Kjeld.

Gitte
Zoneterapeut

★★★★★

Jeg synes, at kurset er fantastisk, og mener ikke, at man kan undvære det. Det er rigtig vigtigt at lære, hvordan man stikker på brystkassen, både med stikretning og nåletype og så videre. Jeg synes også, at jeg har en meget større forståelse for, hvad der kan gå galt, hvis man ikke har lært den rigtige stikketeknik. Vores lærer er rigtig god til at lære fra sig med al den viden, han har.

Jane E. Jørgensen
Massør

★★★★★

Jeg har taget thorax-akupunktur-sikkerhedskursus hos Kjeld Bruun-Jensen. Jeg synes, det er et rigtig godt og sikkert kursus, hvor jeg har fået alt i en pakke: hvordan man skal stikke og udføre akupunktur på brystkassen sikkert. Jeg har lært, hvad der kan gå galt, og har lært anatomien om lungerne og relevante sygdomme. Super godt sikkerhedskursus, der indeholder alt, hvad man har brug for i forhold til at udføre akupunktur på brystkassen.

Saida Rifi

★★★★★

Har været på Kjeld Bruun-Jensens (KBJ) thorax-kursus. Meget seriøs gennemgang af punkterne, der skulle stikkes, samt hvordan man kan forebygge evt. pneumothorax. Materiale blev sendt et stykke tid før, så man kunne nå at forberede sig. KBJ’s seriøsitet afspejler sig igennem hele kurset, meget fokuseret, og man kan tydeligt mærke hans mange år i faget som akupunktør og læge. Stor anbefaling herfra.

Morten Sonne
Kropsterapeut (Body-SDS)

★★★★★

I forbindelse med thorax-akupunkturkursus hos Kjeld synes jeg, han er rigtig god til at forklare, og den måde han underviser på forskellige måder er god:

• Online undervisning
• Lærebogen
• Praktiske øvelser
• Arbejde i grupper

Han er meget grundig og har mange års erfaring som akupunktør.

Nitjakarn Barnharn

★★★★★

Har deltaget i thorax-akupunkturkursus hos Kjeld Bruun-Jensen. Kurset omfatter læring om anatomiske forhold omkring brystkassen, hvilke skader der kan opstå, og hvilke forholdsregler og råd der skal gives. Det vigtigste er, at der undervises i, hvordan man laver akupunkturindstik på en sikker måde for at undgå, at skaden sker. Der undervises også i, hvilke typer nåle der anbefales at bruge, så akupunktur på thorax er så sikker som muligt, samt i stikretning. Jeg synes, man føler sig godt rustet og fortrolig med akupunktur på brystkassen efter dette kursus.

Lisbet
Zoneterapeut

★★★★★

Er meget tilfreds med at have taget thorax-kurset ved Kjeld, da det har givet indblik i, hvilke vigtige punkter der gør sig gældende på thorax, og på hvilken måde vi forsvarligt kan bruge disse punkter med undervisning i stikretning og nålestørrelse. Vi er også blevet undervist i, hvilke klienter vi skal være opmærksomme på ikke at behandle med akupunktur på brystkassen. Vi har også lært, hvordan vi oplyser klienten om, hvad de skal være opmærksomme på, hvis de skulle være uheldige at have fået pneumothorax. Vi er også undervist i, hvad vi selv skal gøre førstehjælpsmæssigt, hvis det skulle ske på klinikken.

Bianca
Sygeplejerske

★★★★★

Jeg har været på thorax-kursus hos Kjeld Bruun-Jensen. Jeg har valgt Kjeld, da han er en meget kompetent, behagelig underviser og har en fantastisk evne til at lære fra sig. Jeg kender hans bøger, og det var ud fra det, jeg valgte ham. Han besidder en ekstrem viden, som jeg har nydt rigtig godt af.

Dorthe
Zoneterapeut

★★★★★

Det er et rigtig godt kursus. På den måde, at det bliver gjort helt klart, hvad man må og ikke må. Det er overskueligt, og når man har gennemgået det, er man ikke det mindste nervøs for at arbejde med nåle på brystkassen.

Sasa Fatic
Kropsterapeut (Body-SDS)

★★★★★

Tak for sidst, hyggeligt at være tilbage på skolen igen. Det har været nogle rigtig fine dage. Et super godt fagligt indhold og masser af god stemning og energi på holdet. Jeg har været super glad for thorax-kurset hos dig. Det har givet mig en følelse af tryghed ved brug af akupunktur på thorax og abdomen. Kombinationen af e-learning og fremmøde fungerer godt. Undervisning, hvor der indgår praktiske øvelser, gør en stor forskel for mig. Det giver en tryghed i at have korrekt forståelse af stoffet. Jeg kan give mine bedste anbefalinger til dette kursus.

Charlotte Velling
Zoneterapeut og akupunktør

★★★★★

I august 2023 deltog jeg i et 1-dages kursus i akupunktur på thorax i Århus arrangeret af firmaet First8 – dette kursus er obligatorisk sikkerhedskursus, hvis man vil anvende punkter på thorax – godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Kurset gav mig ingen kompetencer i forhold til selve stikketeknikken på thorax. I erkendelse af dette valgte jeg at melde mig til kursus i thorax-akupunktur hos Pons Academy samt investere i lærebogen ”Thorax akupunktur” af Kjeld Bruun-Jensen.

Kurset varede 2 dage og bestod af en grundig undervisning i lungernes anatomi og fysiologi samt undervisning i lungernes mest almindelige sygdomme og kendskab til diagnosticering og behandling af pneumothorax.

Dette efterfulgt af en vekslen mellem teori om stikketeknik og udførelse af denne på thorax under kyndig supervision fra læreren. Som ovenikøbet også havde sørget for at udvikle kortere nåle, så sikkerheden var i top.

Efter endt kursus er jeg i dag helt tryg ved at stikke i punkter på thorax og virkelig glad for at kunne anvende disse punkter i mine behandlinger, da mange er fantastiske og potente punkter.

Kan derfor varmt anbefale dette kursus.

Jette Mogensen
Sygeplejerske og akupunktør · 2. og 16. maj 2024

★★★★★

Jeg har netop gennemført et kursus i thorax-akupunktur, som blev afholdt af Kjeld Bruun-Jensen. Kurset har opfyldt mine forventninger til punkt og prikke. Kjeld har sammensat et detaljeret og yderst lærerigt e-learning-materiale, og han har også, selvfølgelig, skrevet en omfattende bog om thorax-akupunktur, hvilket har gjort det nemt at forstå og senere mestre teknikken på en sikker og effektiv måde.

E-learning-materialet var både grundigt og brugervenligt. Hver lektion var klart struktureret og dækkede alle de nødvendige aspekter af thorax-akupunktur. Selve kurset inkluderede også hands-on-sessioner, hvor vi havde mulighed for at øve placeringen af punkterne og udføre akupunktur under kyndig vejledning.

Kjeld var en yderst tålmodig og kompetent underviser, som sikrede, at alle deltagere følte sig trygge og selvsikre i deres færdigheder. Han har en fantastisk evne til at forklare komplekse emner på en enkel måde og er altid klar til at besvare spørgsmål. Hans sans for humor og venlige væsen gjorde undervisningen både informativ og underholdende.

Efter at have afsluttet kurset føler jeg mig fuldt rustet til at identificere og behandle de korrekte punkter på en sikker måde, hvilket er afgørende for at kunne give mine klienter den bedste behandling uden at gå på kompromis med deres sikkerhed.

Jeg kan varmt anbefale dette kursus til alle, der ønsker at udvide deres viden og færdigheder inden for akupunktur. Kjeld Bruun-Jensen er ikke kun en ekspert på sit felt, men også en fremragende underviser, der virkelig formår at engagere og inspirere sine elever.

Klara Svenstrup Pikhartova
Akupunktør og zoneterapeut

★★★★★

Jeg har deltaget i kurset thorax-akupunktur og føler mig nu godt klædt på, både ift. viden om lunger, lungesygdom og andre tilstande, som man skal tage i betragtning, før man anvender akupunktur på brystkassen. Desuden har jeg opnået viden og erfaring i stikketeknik og forholdsregler, som man ikke opnår på det officielle kursus fra First8, hvor man kun lærer, hvad pneumothorax er, og hvordan man skal handle i tilfælde af, at en sådan opstår. Jeg kan på det varmeste anbefale dette kursus.

Sine Chapman
Akupunktør, uddannet ved Pons Academy 2023

★★★★★

Jeg blev uddannet akupunktør ved Kjeld Bruun-Jensen november 2021. En uddannelse med stor seriøsitet og vægt på vores forståelse, samt forståelse for, at akupunktur som behandlingsform er forbundet med visse sikkerhedsforanstaltninger – fx afspritning af indstikssteder og behandlerens hænder. Opmærksomhed på akupunkturpunkter i nærheden af nerver samt store pulsårer eller andre særlige forhold.

Vi fik på daværende tidspunkt ikke lov at stikke i thoraxområdet grundet nye regler om et særligt sikkerhedskursus, som først skulle tages.

Dette sikkerhedskursus tog jeg i foråret 2022 hos First8. Dette kursus omhandlede kun de sikkerhedsmæssige forbehold, som vi skulle informere klienten om, eller vi skulle tage, hvis en evt. pneumothorax skulle udvikle sig i vores klinik:

• Hvis du får vejrtrækningsproblemer, når du kommer hjem, så kontakt egen læge eller skadestuen.
• Hvis vejrtrækningsproblemer hos klienten opstår i klinikken, kontakt læge/skadestue – udfør evt. hjerte-lungeredning.
• Hvordan skal en klient med hjerte-lunge-gener lejres.

På kurset hos First8 var der ingen øvelse i at stikke i thoraxområdet eller information om særlige forholdsregler i forhold til stikretning og dybde.

Derfor valgte jeg at tage Kjeld Bruun-Jensens kursus i år. Som selve uddannelsen, så er Kjeld Bruun-Jensen meget seriøs og støttende i at guide os i at stikke på forsvarlig vis.

Inden vi som kursister bliver sendt ud i grupper for at øve de særlige punkter, gennemgår Kjeld, hvor punkterne er, hvad vi særligt skal være opmærksomme på i dette område. Han fortæller indgående og viser plancher om stikretning og dybde, og hvilke særlige anatomiske forhold der er i de områder, hvor hvert enkelt akupunkturpunkt ligger.

Kjeld står ved siden af og vejleder, hvis man er utryg ved at sætte nålen i et særligt område. Kjeld er meget tålmodig. Jeg kan meget varmt anbefale Kjeld Bruun-Jensens thorax-kursus – og naturligvis også hans uddannelse.

Lilli Jespersen
Lilli’en Massage & Akupunktur

★★★★★

Kurset bidrog med læring både generelt og i forhold til førstehjælp. Dette skete i forhold til pneumothorax, men også udvidet i forhold til øvrige problemområder. Kurset var særligt fagspecifikt i forhold til akupunkturen, som specielt er det, vi/jeg har savnet i forhold til det lovpligtige kursus, som desværre kun var helt almen omkring førstehjælp til pneumothorax. Kjelds kursus har været fyldt med fagspecifik viden, og som altid får vi gavn af hans tværfaglige baggrund som både akupunktør og læge. Der har været masser af plads til at øve under sikre forhold – tak for det.

Vibeke Jørgensen
Akupunktør og kropsterapeut · maj 2023

★★★★★

Kurset er kendetegnet af fordybelse og grundig gennemgang af lungesygdomme og pneumothorax-diagnostik. Jeg var meget mere tryg ved at anvende punkter på thorax efter dette kursus. Fik også ny viden omkring anvendelse af lungetests og god indsigt i, hvilke patientkategorier vi kan møde i klinikken. Jeg har været på First8’s lovpligtige kursus, som under ingen omstændigheder når det niveau, der er på Kjeld Bruun-Jensens kursus. Grundighed og viden om både akupunktur og det lægefaglige. Jeg kan på det varmeste anbefale Kjelds kurser, som er meget dybdegående, både på teoretisk niveau og akupunktur-praktisk.

Litti Lehn
Akupunktør og fysioterapeut

★★★★★

Et godt og grundigt kursus i thorax-akupunktur, hvor der blev øvet mange relevante punkter på thorax med meget grundig gennemgang af sikkerhed i området og den relevante stikketeknik. Kurset giver de nødvendige kundskaber til at arbejde videre med akupunktur på thoraxområdet hjemme i klinikken.

Thomas Hauge Sørensen
Akupunktør

★★★★★

Tusind tak for et godt og informativt thorax-kursus. Et praktisk kursus omkring stikketeknik og dybde – det har været vigtigt for mig. Dit kursus indeholder både vigtig teori og praktiske øvelser og har indfriet mine ønsker til et sådant kursus til fulde. Jeg kan varmt anbefale alle mine kolleger at tage dette thorax-kursus.

Charlotte Handberg
Akupunktør og zoneterapeut

★★★★★

Kjelds thorax-kursus er fantastisk! Gode brugbare punkter og stor sikkerhed i teknikkerne. Jeg vil anbefale alle akupunktører at tage dette kursus.

Morten Foli
Akupunktør og massør