Findes begrebet infektion i TCM?

Kort fortalt: TCM har historisk udviklet begrebet Wen Yi/Wen Bing for epidemiske Varme patogene faktorer, længe før man kendte til mikroorganismer. Erfaringsbaseret har man beskrevet, at Vind-Kulde typisk trænger ind via huden, mens Vind-Varme trænger ind via mund og næse – hvilket i dag stemmer godt overens med vores viden om smitteveje.

På et tidspunkt i udviklingen af kinesisk medicin, er man blevet bevidst om, at sygdomme kunne optræde i epidemier. Det har givet anledning til begrebet Wen Yi eller Wen Bing, som dækker over Varme patogene faktorer med epidemisk karakter. I det gamle Kina har man selvfølgelig oplevet, at en sygdom kunne brede sig ekstraordinært hurtigt, og ramme et større antal af landsbyens beboere.

Men fænomenet er alligevel blevet tænkt ind som en klimatisk faktor, karakteriseret ved Varme eller Vind-Varme, formentlig på grund af den feber, der knytter sig til infektionssygdomme. De gamle kinesere har opbygget samme logik omkring de epidemiske patogene faktorer, som i øvrigt knytter sig til de mere almene klimatiske faktorer. Man har dog iagttaget, at kropsforsvarets styrke ikke altid havde betydning for, at afvise de patogene faktorer, der havde epidemisk karakter. Selv stærke og sunde individer kunne bukke under for en Varmesygdom. Man har ikke haft en viden om bakterier og vira, fordi man selvsagt ikke har haft mikroskoper, der kunne vise deres eksistens.

Ideen om Varme epidemiske patogene faktorer er udviklet i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet. Kinesisk medicin udviklede således først teorien om Varme- eller febersygdom (Wen Bing) i det sidste dynasti (Qing dynastiet), som faldt med den sidste kejser i 1912. Så tanken om infektion, eller rettere sagt epidemisk udbredelse af en sygdom, hører til den seneste udvikling af TCM teorierne. Den kinesiske skole, der udviklede ovenstående teori, blev også klar over, at det man i dag kalder infektion, i langt højere grad fandt sin vej ind i kroppens indre igennem munden og næsen.

Vi ved jo i dag, at de fleste infektioner er luftbårne eller spredes via kontakt. Ganske få infektioner trænger ind i kroppen via huden, og typisk kun i de tilfælde, hvor huden ikke er intakt. Man har derfor sent i kinesisk medicin, på erfaringsbasis og uden at kende til begrebet infektion, udviklet flg. distinktion: Vind-Kulde trænger ind i kroppen via huden. Vind-Varme trænger ind i kroppen via mund eller næse.

Figur. I TCMs nyere historie finder man tekster, der beskriver, at patogener også kan trænge ind i kroppen via mund og næse.