Fugt: Dannelse og karakter

Fugt: Dannelse og karakter

Skrevet af Kjeld Bruun-Jensen, akupunktør, læge, phd.

湿

Kort fortalt: Hver af de klimatiske faktorer fremkalder specifikke kliniske manifestationer eller mønstre. Fugt dannes, når Milten svigter med at skille det rene fra det urene, og Fugt er Yin i sin natur – tung og nedadrettet, og den blokerer og sløver flowet i Qi, Xue og Jin-Ye, især i underkroppen.

Hver af de klimatiske faktorer fremkalder specifikke kliniske manifestationer eller mønstre. Det er derfor vigtigt at have en viden om disse mønstre, når man møder patienterne i klinikken. Lad os derfor i det følgende gennemgå de seks klimatiske faktorer i detaljer.

Milten er organet som danner og transporterer Qi livet igennem. Milten udgør således, sammen med Lungerne, den ene af to grundlæggende kilder til Qi i kroppen: den medfødte Qi (Jing), også benævnt Før-Himmelsk Qi, og den Qi der løbende dannes, i et samarbejde mellem Milten og Lungerne. Denne Qi kaldes Efter-Himmelsk Qi.

Når Milten bidrager til den Efter-Himmelske Qi, sker det ved, at Milten skiller det rene fra det urene. Den sunde Milt sender det rene op igennem midterste Jiao, op til Lungerne. Det rene kan have form som klar Yang og restproduktet kan beskrives som uren Yin. Forurenes den klare Yang med uren Yin giver det symptomer. Denne foureningsproces hænger sammen med Fugt-begrebet i kinesisk medicin. Dannelse af Fugt er en cirkulær proces, hvor der skabes Fugt, når den klare Yang forurenes med uren Yin. Men Fugt kan også komme udefra og derved svække Milten, hvilket øger tendensen til, at den klare Yang forurenes.

Fugt er Yin i sin natur og skader derfor Yang. Fugt er tung og har således en nedadrettet dynamik, dvs. en tyngde der gør, at Fugt især søger til den nederste del af kroppen. Fugt blokerer og sløver flowet eller bevægelsen i Qi, Xue og Jin-Ye, især i underkroppen. Energi, blod og kropsvæske, især i underkroppen, har således en tendens til at stå stille, når fugt trænger ind.

Fugt: Dannelse og karakter

Figur. Den sunde Milt sender det rene op igennem midterste Jiao, op til Lungerne. Det rene kan have form som klar Yang og restproduktet kan beskrives som uren Yin. Forurenes den klare Yang med uren Yin giver det symptomer. Denne foureningsproces hænger således sammen med det kinesiske Fugtbegreb.

Når Fugten rammer det yderste lag, kan det komme til udtryk som hudsygdom med udvikling af vesikler og papler. De vestlig medicinske termer, eksem og nældefeber, kan derfor repræsentere mønstre, der indebærer Fugt i det ydre, altså i Cou Li. Ofte er Fugten kombineret med en anden klimatisk faktor. Nældefeber er typisk Vind-Fugt og et rødt eksem er Fugt-Varme. Fugt der låser sig fast i de små tværgående meridian-forbindelser, de såkaldte Luo kar, kan give snurren, prikken og følelsesløshed. Når Fugt trænger ind via kroppens ydre lag, kan den også ende i muskler, sener, led og/eller hovedmeridianer. På grund af sin tyngde, ses dette fænomen især nederst i kroppen, det vil sige i benene. Når Fugten trænger ind i leddene, optræder der smerter, tyngdefornemmelse og hævelse i leddene. Er Fugten først til stede i benene, vil den kunne stige op langs benenes meridianer til nederste Jiao. Her kan Fugten trænge ind i urinblæren, nedre tyktarm og kønsorganer og her give flg. mønstre: ubehag ved vandladning, ømhed knyttet til blære og urinrør og hyppig og hurtigt indsættende vandladningstrang (blære irritation eller -betændelse); løs afføring (irritabel tyktarm eller tyktarms betændelse); udflåd fra skeden og eksem i området omkring kønsorganerne, f.eks. på pungen (typisk som svampeinfektion).

Patientens sygdom viser sig med en gruppe af tegn og symptomer. En sådan gruppe kaldes for sygdommens mønster. Et eksempel kunne være: Kvalme, løs afføring, træthed, nedsat appetit og tandmærker på tungens sider.

Når Milten svigter mht. at skille det rene fra det urene, dannes der Fugt.

Nældefeber er et eksempel på en Vind-Fugt tilstand, og et rødt eksem, er et eksempel på Fugt-Varme.

湿 (Shī – fugt)

TCM og klimatiske faktorer. Fugt: dannelse og karakter

Hvordan opstår Fugt ifølge TCM?

Ved en foureningsproces, hvor Milten svigter med at skille den rene Yang fra den urene Yin – men Fugt kan også komme udefra og svække Milten yderligere.


Hvorfor søger Fugt især til kroppens nederste dele?

Fordi Fugt er Yin i sin natur og dermed tung, med en nedadrettet dynamik – den blokerer og sløver flowet i Qi, Xue og Jin-Ye, især i underkroppen.


Hvad kan Fugt, der stiger op i benene, give af symptomer i nedre Jiao?

Blæreirritation/-betændelse, løs afføring (irritabel tyktarm), samt udflåd og eksem omkring kønsorganerne, fx svampeinfektion.