Galdeblære-meridianen


Akupunkturens Galdeblære-meridian (GB)

I forbindelse med din akupunktur uddannelse skal du, blandt mange ting, lære akupunkturens galdeblære meridian at kende. Tallene i den følgende gennemgang henviser til figuren.

Forløbet på hovedet og halsen

  • (1-2) Udspringer fra yderste øjenkrog i punktet Tongziliao (G.B.1). Søger først ned foran øret og derefter op i panden svarende til hårgrænsens hjørne ved punktet Hanyan (G.B.4).
  • (3) Går nedefter til området bag øremuslingen (G.B.12), skifter retning i en stor bue fremefter over tindingen til punktet Yangbai (G.B.14) i panden umiddelbart over øjenbrynets midtpunkt. I en endnu større kurve går det nu tilbage igen til punktet Fengchi (G.B.20).
  • (4-5) Går ned på siden af halsen/nakken og derefter fremefter til fossa supraclavicularis.
  • (6-8) En lille gren udspringer bag øremuslingen, træder ind i øret og ud igen foran øret, hvorefter den søger op til området under yderste øjenkrog.
  • (9-13) Endnu en gren fra yderste øjenkrog løber nedefter til Daying (St.5), mødes med Sanjiao-meridianen under øjet, går igennem Jiache (St.6) ned på halsen og videre ned til fossa supraclavicularis, hvor grenen mødes med Hoved-meridianen.

Det dybe forløb i torsoen

  • (14-16) Fra fossa supraclavicularis går grenen i dybden ind i brystkassen, videre igennem mellemgulvet til leveren og galdeblæren (det tilknyttede organ).
  • (17-18) Løber igennem hypokondriet for at nå frem til lateralsiden af det nederste abdomen, tæt ved a. femoralis og lysken.
  • (19-20) Søger atter ud til kropsoverfladen langs kanten af pubesbehåringen, og går på tværs til hofteregionen, hvor forløbet slutter i Huantiao (G.B.30).

Hovedmeridianens forløb på kroppen og benet

  • (21-25) Hovedmeridianen går fra fossa supraclavicularis ned foran armhulen, langs lateralsiden af brystkassen til de nederste ribben. Herfra zig-zagger den ned over flanken til hofteregionen, hvor den mødes med den dybe gren i punktet Huantiao (G.B.30).
  • (26-27) Videre forløb går ned langs lateralsiden af låret til lateralsiden af knæet.
  • (28-30) Lokaliseres til forsiden af fibulas forløb (lægbenets forløb) og når ned til forsiden af yderste malleol.
  • (31) Drejer ud på fodryggen, helt ud til lateralsiden av 4. tåspids, hvor punktet Qiaoyin (G.B.44) er beliggende.

Forbindelsen til Lever-meridianen

  • (32) En lille gren udspringer fra fodryggen ved punktet Fod-Linqi (G.B.41), løber ud imellem 1. og 2. metatarsalknogle til storetåens behårede region, hvor punktet Dadun (Liv.1) er beliggende. Her kobler Galdeblære-meridianen sig til Lever-meridianen.
akupunktur-uddannelse-galdeblære-meridian

Hurtige fakta om Galdeblære-meridianen

Parret organ: Lever (Zang)
Element: Træ
Årstid: Forår
Tilknyttet organ: Galdeblære (Fu)