Kort fortalt: Forfatterens vej til TCM startede som zoneterapeut-studerende i 1982, gik via mødet med de akupunktur-passionerede læger Søren Jørgensen og Kurt Lindekilde under medicinstudiet, og endte i 1988 med en rejse til Shanghai College of Traditional Chinese Medicine for at lære klassisk kinesisk akupunktur.

Jeg startede med at læse til læge i 1982, og et af mine studiejobs var at undervise i anatomi og fysiologi på en zoneterapeutskole. Det var en helt ny verden for mig, og i starten var jeg naturligt nok skeptisk over for zoneterapiens kropsforståelse. Men inden længe var jeg selv studerende på den pågældende skole.

Zoneterapien kan kaldes for et mikrosystem, dvs. et behandlingssystem hvor hele kroppen er repræsenteret på en mindre kropsdel – i dette tilfælde foden. Herfra er der ikke langt til et andet mikrosystem, hvor hele kroppen er repræsenteret i øret – dvs. øreakupunkturen. På zoneterapeutskolen blev der også undervist i meridianlære og i en teori om organerne, som jeg senere blev klar over kom fra TCM. Langsomt fik jeg øjnene op for en helt anden måde at arbejde på, og i 1985 afsluttede jeg så forløbet og var uddannet FDZ-Zoneterapeut.

Sideløbende læste jeg medicin, og i 1986 kom jeg i praktik på intensivafdelingen på det, der dengang hed Odense Sygehus. Her lærte jeg professor Søren Jørgensen at kende, som var leder af afdelingen. Udover at være en meget dygtig traditionel læge, havde Søren Jørgensen en meget stor passion for akupunktur. Han havde interesseret sig for akupunktur siden 70’erne, hvor netop akupunktur som smertebehandling fik en opblomstring i Vesten.

Ved siden af sit job på Odense Sygehus drev Søren Jørgensen en smerteklinik i Odense, hvor han bl.a. tilbød akupunkturbehandlinger.

Året efter – i 1987 – var der planlagt et valgfrit eksternt klinikophold på mit studie. Her tilbragte jeg nogle uger på Søren Jørgensens klinik, hvor jeg fik grundlagt min første viden om akupunktur – en viden der primært afgrænsede sig til smertebehandling.

Samme år annoncerede Folkeuniversitetet en forelæsningsrække om akupunktur, og her lærte jeg læge Kurt Lindekilde at kende. Han var en af de få læger, der udelukkende arbejdede med akupunktur. Hans tilgang var langt bredere og mere klassisk kinesisk, end jeg havde oplevet hos Søren Jørgensen. Jeg blev assistent på Kurts klinik i Odense, og inden længe blev han min supervisor. På det tidspunkt var det kun læger og personer under lægers supervision, der måtte udføre akupunkturbehandlinger. Jeg var stadig medicinstuderende, og kunne således kun arbejde med akupunktur, hvis jeg havde en uddannet læge som supervisor.

På efterårssemesteret 1988 på medicinstudiet, kunne man tage på studierelevant ophold i udlandet. Jeg søgte studienævnet om tilladelse til at rejse til Kina, for at lære mere om akupunktur. Jeg var stadig en fattig studerende, men søgte et hav af fonde og legater til rejsen og fik samlet 35.000 kr. sammen. Studienævnet gav grønt lys, og jeg tog afsted i august 1988. Jeg havde fundet frem til Shanghai College of Traditional Chinese Medicine (TCM). Denne skole var interessant, da den var tilknyttet et hospital, hvor en bred vifte af traditionelle kinesiske metoder blev tilbudt patienterne. Skolen var en underafdeling af Shanghai College of TCM og fungerede som et træningscenter, besøgt af læger fra hele verden. Her kunne man lære de forskellige metoder i TCM, og jeg blev indskrevet på et hold, der skulle lære klassisk kinesisk akupunktur.

Jeg rejste afsted i slutningen af august 1988, og nedenstående er et bearbejdet uddrag fra min dagbog fra de første dage i Shanghai.