Niels Bohr og kinesisk filosofi

Kort fortalt: Ifølge de gamle kinesere opstod verden, og dermed liv, først da urkraften Dao blev spaltet i Yin og Yang. Fysikeren Niels Bohr blev selv så inspireret af kinesisk filosofi, at han valgte Yin-Yang symbolet som våbenmærke, da han i 1947 modtog Elefantordenen.

De gamle kinesere mente, at verden i begyndelsen var uden opdeling i nat og dag, fødsel og død, ild og vand, himmel og jord mm. Først da verden senere blev opsplittet, var liv muligt.

Den oprindelige samlede urkraft kaldes Tao eller mere korrekt Dao. Ved verdens begyndelse blev Dao spaltet i to modsat rettede kræfter; Yin og Yang. I denne klassiske kinesiske “skabelsesberetning” opstår Qi netop ud fra dynamikken imellem Yin og Yang, og ud af Qi skabes så resten af verden. Så først da Dao blev spaltet i Yin og Yang, blev liv muligt.

De klassiske tekster beskriver dermed, at Qi netop er skabt ud af spændingen eller dynamikken mellem Yin og Yang. Denne opfattelse indgår i traditionel kinesisk filosofi og angiver en forklaringsmodel på tingenes natur. Alt består af disse to modsat rettede kræfter.

Yin og Yangs indbyrdes forhold og vedvarende vekselvirkning, har også betydning for TCM’s forståelse af menneskekroppen. Yin og Yang betragtes således som grundlaget for fødsel, opvækst, svækkelse, sygdom og død.

Yin og Yang er de to modstridende, men samtidig gensidigt afhængige kræfter, som vi finder over alt i universet og i den store natur, men også i de små mikrosystemer, fx i vores kroppe.

Alt i universet eksisterer i kraft af dynamikken imellem disse to poler. Der opstår simpelthen energi imellem Yin og Yang, og det er den kraft, der skaber Qi. Yin og Yang er plus og minus på universets store batteri. Det er altså Yin og Yang, der skaber de livgivende processer, der findes hos planter, dyr og mennesker. Helt overordnet kan man sige, at uden Yin og Yang ville universet slet ikke eksistere.

Den berømte fysiker Heisenberg, som har bidraget til udviklingen af kvantefysikken var meget inspireret af indisk filosofi. På samme måde var “vores egen” Niels Bohr knyttet til kinesisk filosofi, da han udviklede sin komplementaritetsteori. Begge fysikere blev således hjulpet til at udvikle deres ideer ved at studere indisk og kinesisk kultur og verdensforståelse. Niels Bohr valgte endda Yin og Yang symbolet som våbenmærke, da han i 1947 fik tildelt Elefantordenen. Med sit våbenskjold anskueliggjorde han således sin grundopfattelse af den harmoni, der findes i universet. En harmoni, der netop tager afsæt i de mange modsætninger, der findes i vores natur – en harmoni der ikke kan beskrives smukkere end vha. Yin og Yang.