Palpation og udspørgen

Kort fortalt: Ved ydre sygdom, skyldt invasion af en klimatisk faktor, findes sygdomsårsag, symptomer og tegn i isbjergets synlige del, og palpation er da en central diagnostisk teknik. Jo mere alvorlig og intern sygdommen er, jo mere af årsagen skal i stedet “hentes op” via udspørgen og samtale med patienten.

Når vi har med en ydre sygdom at gøre, så skyldes denne ofte en invasion af en klimatisk faktor. Jf. “isbjergsmodellen”. Ved en sygdom, der skyldes det ydre klima, finde både sygdomsårsag, symptomer og tegn i isbjergets øverste og synlige del. De diagnostiske teknikker vil da i høj grad være palpation. Invasion af en klimatisk faktor, for eksempel kulde, kan føre til smerter i sener, led eller muskler. Disse smerter følger ofte bestemte meridianer og inkluderer trykømhed knyttet til udvalgte punkter på de involverede meridianer.

Figur. Palpation af urinblære-meridianen i lænden.

Jo mere alvorlig og intern en sygdom bliver, jo større en andel af sygdommens årsag findes da skjult under overfladen. Det vil da kun være sygdommens symptomer og tegn, vi har adgang til. Resten skal “hentes op” vha. diagnostiske teknikker og interview.

Ved den alvorlige og interne sygdom, er sygdommens årsag sammensat af konstitution, kost, stress, arbejde, overdreven motion, sexliv mm. Man skelner mellem tegn og symptom. Tegn kan føles, høres, ses og mærkes, og hentes op ved forskellige diagnostiske teknikker. Symptomer knytter an til patientens subjektive oplevelse. Et klassisk symptom er smerte, som ikke kan føles, høres, ses og mærkes af terapeuten. Symptomer som fx smerte kan derfor kun “hentes op” ved udspørgen, altså kommunikation med patienten.

Så tanken om at ætiologien afdækkes ved at udspørge og samtale, knytter især an til de dybe sygdomme lokaliseret i de indre organer.