Qi opløser det klassiske skel mellem sjæl og legeme
Skrevet af Kjeld Bruun-Jensen, akupunktør, læge, phd.
形神合一
Kort fortalt: Qi er en samlende størrelse, som forbinder alle kroppens funktioner. Ved hjælp af Qi bliver det muligt at opløse det klassiske skel mellem sjæl og legeme – i TCM er der ingen grænse imellem psyke og krop, og et organ som Leveren har både fysiske funktioner og rummer dele af vores sjæl.
Qi opløser det klassiske skel mellem sjæl og legeme. Qi er en samlende størrelse, som forbinder alle kroppens funktioner. Ved hjælp af Qi bliver det muligt at opløse det klassiske skel imellem sjæl og legeme. I TCM er der ingen grænse imellem psyke og krop. Man opfatter i stedet, at de mentale funktioner fletter sig ind i de kropslige funktioner. I TCM har et organ som Leveren fysiske funktioner, f.eks. i forhold til blodet. Men Leveren er også et organ, der cirkulerer Qi. Samtidig indeholder Leveren dele af vores sjæl, således at forstå, at hvis man rammes af frustrationer og vrede, så kan leveren blive påvirket. Organets funktion består derfor af en sammensmeltning af både fysiske, mentale- og Qi-relaterede funktioner.
Dao føder én.
Én føder to (Yin og Yang).
To føder tre (Qi).
Tre, (altså Qi), føder ti tusinde ting (alt i universet).
Mentale belastninger
- Langvarig sorg skader Lungerne
- Langvarig angst/frygt skader Nyrerne
- Langvarig vrede/frustration skader Leveren
- Langvarig opskruet glæde/eufori skader Hjertet
- Langvarig spekulation skader Milten
Visdommens bog (Tao Te King) er en kort tekst med 81 korte afsnit. Den skrevne stil er umiddelbart tydelig, men alligevel dyb og poetisk. Eksempel: “Ved ikke at forfremme dygtige folk undgår man diskussion….”
Vestlig tænkning står på en klassisk opdeling i sjæl og legeme. Den stammer fra den franske filosof René Descartes (se mere på side 54-55 i bind 1).
Udtale: Qi Xu [tji sjy], Gu Qi [gu tji]
Læs også
形神合一 (Xíng shén héyī – krop og sjæl forenet)
Qi opløser det klassiske skel mellem sjæl og legeme
Hvordan opløser Qi skellet mellem sjæl og legeme?
Ved at organer som Leveren både har fysiske funktioner, cirkulerer Qi og rummer dele af vores sjæl – der er ingen grænse mellem psyke og krop i TCM.
Hvordan kan mentale belastninger skade organerne?
Ved at hæmme organets Qi (stagnation), overforbruge det (Qi underskud) eller få det til at løbe den forkerte vej (rebelsk Qi) – hver af de 5 Zang-organer har sin egen mentale følsomhed.
Hvilket organ skades af langvarig vrede eller frustration?
Leveren.
