Sådan styrkes og plejes konstitutionen

Sådan styrkes og plejes konstitutionen

Skrevet af Kjeld Bruun-Jensen, akupunktør, læge, phd.

养精

Kort fortalt: En svag medfødt Jing kan kompenseres ved at styrke den erhvervede Jing – via målrettet akupunktur (fx Ren4, K3, Sp3, St36), rigtig kost, regelmæssig spisning, mental balance samt skånsom bevægelse som Qi Gong og Tai Chi frem for hård motion.

Ved komplekse ubalancemønstre, som indebærer alvorligt og dybt underskud knyttet til medfødt Jing, skal man gøre følgende: 1. Afklare om patienten har en svag medfødt Jing. 2. Give akupunktur, der støtter medfødt Jing ved at styrke erhvervet Jing. 3. Planlægge og motivere livsstilsændringer og aktive øvelser, der styrker den erhvervede Jing, og dermed kompenserer for den svage medfødte Jing.

To punkter med stor betydning for at assistere og støtte den medfødte Jing er Ren4 og K3. Eksempler på punkter, der styrker erhvervet Jing er Sp3 og St36. Medfødt Jing kommer som sagt fra forældrene, og erhvervet Jing er et produkt af sund mad, god fordøjelse, ren luft, mental balance samt passende motion og restitution.

Medfødt Jing = Førhimmelsk Qi
Erhvervet Jing = Efterhimmelsk Qi

Specifikke fødeemner som nødder, mandler, frø og æg vil kunne styrke Yin og dermed støtte Jing. Jing kan også fremmes med en kostomlægning, der aflaster Milten, kombineret med balance i livsstilen generelt. Kost og adfærd, som svækker Milt Qi, og dermed nedsætter produktionen af Efter-Himmelsk Qi er: hvedemel, mejeriprodukter og sukker, meget kold og ikke tilberedt/rå mad og drikke, samt at spise for lidt (slankekure).

Sådan styrkes og plejes konstitutionen

Figur. Specifikke fødeemner som nødder, mandler, kerner, frø og æg vil kunne styrke Yin og dermed støtte Jing. TCM forklarer dette med, at disse fødeemner naturligt er med til at videregive Jing. Frø, nødder og kerner indeholder den Jing, der skal skabe en plante. Ægget indeholder den Jing der skal blive til en kylling.

Man bør også undgå at spise for meget eller for tung mad (dvs. koncentrerede proteiner som kød og mælkeprodukter) – og undgå mad som har et højt fedtindhold. Tung kost skaber stagnation, som gør det svært for Milten at skille det rene og det urene. Let fordøjelig kost er derimod gavnlig (=Milt styrkende) og består bedst af suppe eller varme retter, fx lette gryderetter med kylling og masser af kogte grøntsager, ris samt nudler.

Uregelmæssig spisning, og det at spise for lidt, for meget eller for hurtigt, vil svække Milt og Mave. Dvs. at det vil svække Milt Qi og dermed nedsætte produktionen af Efter-Himmelsk Qi (se mere i efterfølgende artikler).

At arbejde for meget eller for hårdt vil svække Milt Qi og Jing. Overdreven motion svækker ligeledes Jing. Bekymring og det at spekulere vil binde og svække Milt Qi som kan føre til nedsat produktion af Efter-Himmelsk Qi.

Fremfor motionsløb og vægttræning skal en patient med svag konstitution (svag Jing) hellere dyrke en lettere og mere meditativ bevægelsesform som Qi Gong, Yoga og Tai Chi. Både bevægemønstre og åndedrætsøvelser knyttet til Qi Gong og Tai Chi styrker kroppens Qi. Bevægelse bryder generelt stagnationer, og åndedrætsøvelser fremmer produktionen af Da Qi og gavner dermed Zong Qi. Qi Gong og Tai Chi er især godt, fordi det også fremmer ro og stilhed i kroppen – og derved styrkes Yin. Det er afgørende, at patienten får nok hvile og afspænding, det betyder rigelig søvn, mindre arbejde, og så skal man undgå stimulerende stoffer som fx kaffe.

Sådan styrkes og plejes konstitutionen

Figur. Qi Gong og Tai Chi er to træningsmetoder, som også relaterer til TCM. De 2 metoder gør det muligt, at man, ved egen indsats og træning, kan styrke kroppens Qi. Ved at styrke Qi, kan man forebygge sygdom og til dels aktivere de selvhelbredende kræfter i kroppen. Det betyder, at man kan træne visse sygdomme væk. Fremfor motionsløb og vægttræning skal en patient med svag konstitution (svag Jing) hellere dyrke netop Qi Gong eller Tai Chi.

Ved at styrke erhvervet Jing, skånes og aflastes medfødt Jing.

Ren4 og K3 styrker den medfødte Jing, og Sp3 og St36 styrker erhvervet Jing.

Nødder, mandler, frø og æg repræsenterer “Himmelsk vand” og indeholder derfor Qi, der kan styrke Yin og derved støtte Jing.

Svært fordøjelig kost kan skabe stagnation.

Milten elsker, når man spiser afbalanceret og regelmæssigt.

Bevægelse som er afstemt efter konstitutionen bryder generelt stagnation.

Qi Gong og Tai Chi er TCMs bud på “motion”, der styrker kroppens Qi.

养精 (Yǎng jīng – pleje/nære Jing)

Sådan styrkes og plejes konstitutionen i kinesisk medicin

Hvordan kan man kompensere for en svag medfødt Jing?

Ved at afklare om patienten har svag medfødt Jing, give akupunktur der styrker erhvervet Jing (fx Ren4, K3, Sp3, St36), og planlægge livsstilsændringer og aktive øvelser.


Hvilken kost svækker Milt Qi og dermed Efter-Himmelsk Qi?

Hvedemel, mejeriprodukter og sukker, meget kold og rå mad og drikke, samt at spise for lidt (slankekure) eller for tung/fed mad.


Hvorfor anbefales Qi Gong og Tai Chi fremfor motionsløb og vægttræning ved svag konstitution?

Fordi de styrker kroppens Qi og bryder stagnation uden at dræne Jing, samtidig med at de fremmer ro og stilhed og dermed styrker Yin.