Udmåling af meridianpunkter
Skrevet af Kjeld Bruun-Jensen, akupunktør, læge, phd.
骨度分寸
Kort fortalt: Meridianpunkter lokaliseres dels ud fra overfladeanatomien – knoglefremspring, fordybninger, sener og hudfolder – dels ved en proportional udmåling med den personlige måleenhed cun, når overfladeanatomien alene ikke rækker.
Meridianernes punkter har præcise placeringer på kroppen, og skal vi behandle i punkterne, er det nødvendigt, at vi bestemmer lokalisationen meget nøjagtigt. Dette har betydning for at opnå en effektiv og sikker behandling.
Nogle punkter lokaliseres lettest ved hjælp af overfladeanatomien, dvs. ud fra forskellige anatomiske kendetegn på kroppens overflade. Det kan være knoglefremspring, fordybninger i en knogle, leddenes kanter, sener, muskler, hudfolder, hårlinjer, neglekanter, brystvorter, navlen, øjenbryn, øjne, munden. Men når punkterne ikke ligger i nærheden af anatomiske kendetegn, må man supplere ved at foretage en proportional udmåling. Det sker ved hjælp af den personlige kropstomme, som på kinesisk hedder cun [udtales tjun]. Kropstommen er et relativt og personligt mål, og ved hjælp af cun-udmåling kan man groft afgrænse, hvor punktet er. Cun bruges således som en måleenhed, når punkter skal lokaliseres, især i de situationer, hvor overfladeanatomien ikke kan stå alene. Ofte bruger man begge metoder på samme tid.
Figur. Når et punkt skal lokaliseres, sker det typisk ved en kombination af palpation (overfladeanatomi) og cun-udmåling. Laver man et opslag i et akupunkturatlas svarende til pkt. 6 på milt-meridianen (SP6), står der fx følgende: Lokalisation. Punktet findes 3 cun direkte over spidsen af inderste ankelknogle, på bagkanten af skinnebenet.
Punkterne på meridianerne er huller, hvorigennem Qi transporteres og fordeles. Det betyder, at behandling i punkterne kan regulere Qi.
Læs også
骨度分寸
Spørgsmål om udmåling af meridianpunkter
Hvordan lokaliserer man et meridianpunkt, når det ligger nær et tydeligt anatomisk kendetegn?
Man bruger overfladeanatomien direkte – fx et knoglefremspring, en fordybning, en sene, en hudfold eller andre synlige/palpable kendetegn på kroppens overflade.
Hvad bruger man, når punktet ikke ligger i nærheden af et tydeligt anatomisk kendetegn?
Så supplerer man med en proportional udmåling ved hjælp af personens egen kropstomme, cun, som er et relativt og personligt mål, der bruges til at afgrænse punktets placering.
Hvorfor bruger man ofte både overfladeanatomi og cun-udmåling samtidig?
Fordi cun-udmåling alene er en relativt grov metode, mens overfladeanatomien giver præcision – kombinationen giver den mest sikre lokalisering, som eksemplet med punkt SP6 viser.