Udmåling af punkter i praksis
Skrevet af Kjeld Bruun-Jensen, akupunktør, læge, phd.
临床取穴
Kort fortalt: I praksis kombinerer man cun-udmåling med overfladeanatomi og med palpation efter det mest ømme sted, og finjusterer til sidst i samarbejde med patienten ved at søge efter De Qi.
Når vi bruger cun-udmåling ved punktlokalisationen, så er det ofte for at understøtte overfladeanatomien. Nogle punkter er så oplagte, at man direkte kan palpere dem, mærke sig frem til dem ved hjælp af fingerspidserne, fordi overfladeanatomien i relation til punktets lokalisation er indlysende og nem at gå til. I nogle situationer, hvor der er stor afstand ind til de kendte anatomiske strukturer og overfladeanatomiske kendetegn, kan man så supplere og understøtte sin lokalisering ved hjælp af cun. Cun-udmåling er således ofte en grov metode, hvor man indledningsvis afgrænser, hvor punktet nogenlunde er. I mange situationer er man herefter nødt til også at føle og mærke sig frem til punktet.
Når man har lokaliseret punktet ved hjælp af både cun-udmåling og palpation, så forfiner man lokalisationen ved også at palpere efter det mest ømme område. De punkter på meridianerne, der trænger til behandling, er næsten altid ømme. Derfor laver man en finjustering i sin lokalisation for at finde ud af, hvor det mest ømme punkt er.
Endelig justeres lokalisationen også ved, at man under behandlingen, i samarbejde med klienten, søger efter De Qi (energiens ankomst). Det foregår ved kommunikation i forbindelse med stimulering af nålen.
Punktlokalisation er inddelt i flg. trin: 1. Udmåling vha. cun, eller vha. overfladeanatomi. 2. Lokalisation vha. ømhed eller vævsforandring. 3. Lokalisationen finjusteres for at opnå maksimal De Qi.
Læs også
临床取穴 (Línchuáng qǔxué – punktlokalisation i praksis)
Spørgsmål om udmåling af punkter i praksis
Hvorfor betragtes cun-udmåling som en grov metode i praksis?
Fordi cun-udmåling primært bruges til at afgrænse, nogenlunde hvor et punkt er, hvorefter man i de fleste situationer stadig er nødt til at føle og mærke sig frem til den præcise lokalisation med fingrene.
Hvad kigger man efter, når man finjusterer lokaliseringen af et punkt?
Man palperer efter det mest ømme område, da de punkter på meridianerne, som trænger til behandling, næsten altid er ømme sammenlignet med det omkringliggende væv.
Hvad er det sidste trin i at finde den helt rigtige placering af nålen?
Det sidste trin er, i samarbejde med klienten under selve behandlingen, at søge efter De Qi ved at kommunikere om fornemmelsen, mens man stimulerer nålen.