Vitale substanser i TCM

Vitale substanser i TCM

Skrevet af Kjeld Bruun-Jensen, akupunktør, læge, phd.

中医

Kort fortalt: TCM har, udtænkt for et par tusinde år siden, en tilsvarende tilgang som vestlig medicin. Man taler om “De 3 skatte”: Qi, Jing og Shen – dvs. energi, medfødt konstitution og sjæl/ånd – samt om yderligere tre Vitale substanser: Mingmen, blod og kropsvæske.

Det er ganske overvældende, at man i TCM har en tilsvarende tilgang, som vel at mærke er udtænkt for et par tusinde år siden. Inden for traditionel kinesisk medicin taler man således om “De 3 skatte”: Qi, Jing og Shen – dvs. energi, medfødt konstitution og sjæl/ånd.

Desuden taler man om yderligere tre Vitale substanser: Mingmen, blod og kropsvæske.

Efter disse introducerende artikler om Vitale substanser, starter vi på en artikelserie om Qi. Qi er en størrelse, der indgår i kroppens fysiologi, som en livsenergi der cirkulerer rundt og skaber grundlaget for kroppens funktioner. Qi er dog også en bredere substans, som er til stede i hele universet. Så på et universelt plan er Qi den mest overordnede af “De 3 skatte”.

Men kropsligt set bliver Jing til den mest grundlæggende størrelse, fordi den udgør vores konstitution eller arv, dvs. det der skaber grundlaget for vores liv. Hos mennesket kan Jing betragtes som en konstitutionsenergi og dermed som grundlaget for, at vi kan leve vores liv. Jing er det, vi ved undfangelsen får fra vores far og mor. På den måde bliver Jing en slags parallel til både arveanlæg (DNA) og epigenetiske markører. Jing er imidlertid ikke kun en menneskelig størrelse. Jing er også til stede i andre former for liv. F.eks. er det Jing, der får et frø til at spire, og får det til at vokse sig til et stort træ.

At Qi er tilstede overalt understreges af, at TCM forbinder det “at prutte” med Qi. Prutten er således et produkt af nedadgående uklar Qi. Faktisk er en af betydningerne af skrifttegnet for Qi – netop luft eller gas 😉

中医 (Zhōngyī – traditionel kinesisk medicin)

Spørgsmål om vitale substanser i TCM

Hvad kalder TCM “De 3 skatte”?

Qi, Jing og Shen – dvs. energi, medfødt konstitution og sjæl/ånd.


Hvilke tre yderligere Vitale substanser opererer TCM med?

Mingmen, blod (Xue) og kropsvæske (Jin-Ye).


Hvorfor er Jing den mest grundlæggende størrelse kropsligt set?

Fordi den udgør vores konstitution eller arv, dvs. det vi ved undfangelsen får fra far og mor – en parallel til både arveanlæg (DNA) og epigenetiske markører.