Zang-Fu organernes klimatiske følsomhed

Kort fortalt: Hvert Zang organ har en følsomhed knyttet til en specifik klimatisk faktor, og et organ i ubalance kan endda selv danne den klimatiske faktor som indre Xie Qi. Ydre sygdom opstår i spændingsfeltet mellem styrken af patogene faktorer og styrken af kroppens forsvar.

Som du måske husker fra Zang-Fu teorien, så vil de enkelte Zang organer have en følsomhed knyttet til specifikke klimatiske faktorer. Det betyder, at patienter, der allerede døjer med en ubalance knyttet til et organ, kan udvise en specifik følsomhed overfor en særlig klimatisk faktor. Det ses endda, at organet selv danner den klimatiske faktor. Når det sker, taler man om indre Xie Qi (se side 625).

Hjerte ubalance øger risikoen for invasion af Varme og dannelsen af indre Varme. Lever ubalance øger risikoen for invasion af Vind og dannelsen af indre Vind. Milt ubalance øger risikoen for invasion af Fugt og dannelsen af indre Fugt. Nyre ubalance øger risikoen for invasion af Kulde og dannelsen af indre Kulde. Lunge ubalance øger risikoen for invasion af Tørhed og dannelsen af indre Tørhed.

Udviklingen af en ydre sygdom opstår i spændingsfeltet mellem: styrken af klimatiske og epidemiske faktorer, og styrken af kroppens forsvar.

Figur. Ydre sygdom opstår i spændingsfeltet mellem patogene faktorer og styrken af kroppens forsvar, som er et udtryk for konstitutionen. Således kan almindelige og ikke ekstreme klimatiske faktorer, hos den svækkede patient, fremkalde sygdom. Når dette er tilfældet, er klimaets betydning, for en sygdoms udvikling, ikke altid oplagt. I modsætning til dette er patienten i situationer, hvor den klimatiske faktor er kraftig og entydig, fuldt bevidst om sammenhængen.

Ydre sygdom opstår i spændingsfeltet mellem patogene faktorer og styrken af kroppens forsvar, som er et udtryk for konstitutionen. Således kan almindelige og ikke ekstreme klimatiske faktorer, hos den svækkede patient, fremkalde sygdom. Når dette er tilfældet, er klimaets betydning, for en sygdoms udvikling, ikke altid oplagt. I modsætning til dette er patienten i situationer, hvor den klimatiske faktor er kraftig og entydig, fuldt bevidst om sammenhængen.

Hos den svækkede patient, kan selv almindelige klimatiske faktorer fremkalde sygdom. Dvs. at patienten ikke altid går rundt med en bevidsthed om klimaets betydning for en sygdoms udvikling. Det giver derfor ikke altid mening at spørge patienterne, om de har været udsat for Vind, Kulde, Varme, Fugt, Tørhed eller Sommervarme. Typisk vil en ydre sygdom, som for eksempel Fugt-Varme i tarmen, blive diagnosticeret med afsæt i symptombilledet. Har patienten rumlen og luft i maven, kombineret med tryk-ømhed over tyktarmen og varierende afførings konsistens, så kan diagnosen være Fugt-Varme i Tyktarmen. Diagnosen stilles ikke nødvendigvis ved, at udspørge patienten om denne har været udsat for fugt og varme.

Andre gange er der en åbenlys sammenhæng mellem en klimatisk faktor og et symptombillede. Dette ses ofte, når den klimatiske faktor har været massivt til stede. Har man en kølig forårsdag kørt med nedrullede vinduer i bilen og haft albuen hængende ud over kanten på bildøren, så kan man senere på dagen opleve smerter i skulderen eller hold i nakken. Der er således en oplagt sammenhæng mellem invasion af en Vind-Kulde i områdets muskler og meridianer, og den adfærd man har haft. Patienten er i den type situationer, hvor den klimatiske faktor er kraftig og entydig, fuldt bevidst om sammenhængen. Det kan imidlertid forvirre billedet, at patienterne kan have følsomhed for enten kulde eller varme. Den kuldekære person har en tendens til at udvikle et Vind-Kulde mønster, når han eller hun udsættes for vind, blæst eller træk. Og modsat vil den person, der er plaget af varme eller hedestigning udvikle et Vind-Varme mønster, når han eller hun udsættes for meget vind eller træk.

Generelt er det nemmere at diagnosticere de sygdomme, der er betinget af ydre faktorer. De indre sygdomme er langt sværere at få overblik over. Ved en indre sygdom kan sammenhængen imellem den ætiologiske faktor og ubalancen være mindre logisk. Så når vi arbejder med de indre og dybe sygdomme, så er samtalen med patienten langt mere afgørende for diagnostikken, end ved de ydre sygdomme.