Balancen mellem Sheng og Ke cyklus
Skrevet af Kjeld Bruun-Jensen, akupunktør, læge, phd.
克循环
Kort fortalt: Ke cyklussen beskriver, hvordan de fem faser hæmmer og kontrollerer hinanden – f.eks. kontrollerer Vand Ild, og Metal kontrollerer Træ. Sheng- og Ke cyklus afbalancerer hinanden i den sunde krop, og er en parallel til fysiologiske principper som sympatikus og parasympatikus: vækst kræver både en skabende kraft og en begrænsning.
Den kontrollerende cyklus (KE cyklus) refererer til den måde, hvorpå faserne hæmmer og kontrollerer hinanden. Det kinesiske ord for begrænsning, “ke” har flere betydninger – bl.a. “kontrol”, “hæmning” eller “vinde over”.
Vand kontrollerer Ild (Eks: Jing rodfæster Shen). Træ kontrollerer jorden, uden vegetation vil jorden erodere (Eks: Leveren støtter Miltens opadstigende Qi og Mavens nedadstigende Qi). Ild kontrollerer metal, smelter eller former det (Eks: Hjertet Xue nærer Lungerne, =Zong Qi). Jorden kontrollerer vand, kysten afviser vandet (Eks: Efter himmelsk Qi vedligeholder/beskytter Før himmelsk Qi). Metal kontrollerer træ, kniven skærer i træet (Eks: Lungernes spredning af Qi og nedadrettede Qi støtter Leverens Qi cirkulation).
Begrænsningen og kontrollen i Ke cyklus gentages og giver et vedvarende modspil, der kan afbalancere den skabende cyklus (Sheng cyklus). De skabende og begrænsende egenskaber, knyttet til de fem faser, holder hinanden i skak, hvorved over- og underfunktion forebygges og balance opretholdes.

Figur. KE cyklus
Indenfor TCM finder man følgende grundsætninger: “Vækst kan ikke eksistere uden en skabende kraft, men ej heller uden begrænsning”. “Hvis der mangler en skabende kraft, bliver der ikke nogen udvikling og vækst. Hvis der ikke er nogen begrænsning, vil ubalanceret vækst være skadelig”. “Det er nødvendigt at have en begrænsning i det skabende og noget skabende i begrænsningen”.
Disse grundsætninger beskriver forudsætningen for balance og tilbagevendende rytmer i naturen på en både komplementær og modstridende måde. Balancen mellem skabelse og begrænsning er vigtig for en normal transformation mellem de fem faser. Hver fase er, til en vis grad, under indflydelse af de andre fire. Træ skaber ild og vand skaber begrænse jord, mens Træ selv begrænses af metal. På denne måde opretholder alle fem faser en indviklet homøostase (balance) i naturen. Denne visdom er således blevet overført til TCM, ved at integrere teorien om de fem faser i både terapeutiske og sundhedsfremmende strategier, som har været en succes i tusinder af år.
Sheng- og Ke cyklus afbalancerer hinanden i den sunde krop. De er således en parallel til kendte fysiologiske principper som fx. sympatikus og parasympatikus.
Læs også
克循环 (Kè xúnhuán – den kontrollerende (Ke) cyklus)
Ofte stillede spørgsmål om balancen mellem sheng og ke cyklus
Hvad betyder det kinesiske ord “ke”?
Det betyder begrænsning, og har derudover betydninger som “kontrol”, “hæmning” eller “vinde over”.
Hvad er et eksempel på Ke cyklussens virkning i naturen?
Vand kontrollerer Ild, og Metal kontrollerer Træ (kniven skærer i træet).
Hvorfor er både Sheng og Ke cyklus nødvendige for balance?
Fordi vækst ikke kan eksistere uden en skabende kraft, men heller ikke uden begrænsning – det er samspillet mellem de to cyklusser, der opretholder balancen mellem de fem faser.
