Skabende cyklus (Sheng cyklus)

Skabende cyklus (Sheng cyklus)

Skrevet af Kjeld Bruun-Jensen, akupunktør, læge, phd.

生循环

Kort fortalt: Sheng cyklussen beskriver, hvordan de fem faser fremmer hinanden: Træ er grundlaget for Ild, Ild bliver til aske (jord), Jord indeholder metal, på Metal kondenserer vand, og Vand fremmer træets vækst. Relationen kaldes også “mor-søn loven”, fordi den forudgående fase “føder” den efterfølgende.

Denne cyklus refererer til den måde, hvorpå faserne fremmer hinanden. Dvs. at en fase stimulerer og fremmer den efterfølgende fase: Træ er grundlaget for Ild, Ild bliver til aske (=jord), Jord indeholder metal (malm), på Metal kondenserer vand, og Vand fremmer træets vækst.

Det kinesiske ord “Sheng” oversættes her som “skabende”, men ordet har flere andre betydninger, sådan som; fremme, pleje, støtte og styrke. Den “skabende” relation mellem de fem elementer i naturen er også til stede i kroppen. Det skabende forhold er undertiden også omtalt som et mor-barn forhold, fordi kun en mor kan føde en baby. I TCM er det så blevet til “mor-søn loven”. F.eks. er Metal mor til Vand, da Metal skaber Vand (kondenserer vand). Tilsvarende gælder det i kroppen at Lungerne, (som er knyttet til Metal) er mor til Nyrerne (Vand fasen). Dvs. at TCM anser Lungerne for at støtte og fremme Nyrernes funktion. Hvis Lungefunktionen således er mangelfuld, vil det påvirke Nyrerne. Ifølge TCM, sender Lungerne energi fra maden og indåndingen (Zong Qi) ned i kroppen, hvor den er med til at nære medfødt energi (Jing) og dermed understøtte Nyrerne. På denne måde kan en Lunge ubalance føre til en Nyre ubalance.

Skabende cyklus (Sheng cyklus)

“Mor-søn loven”

Figur. Sheng cyklus

生循环 (Shēng xúnhuán – den skabende cyklus)

Spørgsmål om skabende cyklus (sheng cyklus)

Hvad beskriver Sheng cyklussen?

Den beskriver, hvordan de fem faser fremmer og stimulerer hinanden i rækkefølgen Træ, Ild, Jord, Metal, Vand og tilbage til Træ.


Hvorfor kaldes Sheng cyklussen også for “mor-søn loven”?

Fordi den forudgående fase “føder” eller fremmer den efterfølgende, ligesom kun en mor kan føde en baby – f.eks. er Metal mor til Vand, fordi Metal kondenserer vand.


Hvordan illustrerer Lunge og Nyre mor-søn loven i kroppen?

Lungerne (Metal) anses for at støtte og fremme Nyrernes (Vand) funktion, bl.a. ved at sende energi ned i kroppen der nærer den medfødte energi (Jing) – så en Lunge ubalance kan føre til en Nyre ubalance.