Buddhisme

Kort fortalt: Buddhismen har, ligesom Daoismen og Konfucianismen, haft dybtgående indflydelse på TCM – bl.a. gennem meditations- og åndedrætsteknikker, samt ideen om at sygdom skyldes blokeringer eller stagnationer, der kan fjernes. I Kina vises der stor respekt for Jivaka, Buddhas personlige læge, der ifølge overleveringen blev født med akupunkturnåle i hånden.

Ud over Daoismen og Konfucianismen havde Buddhismen (og har stadig) en dybtgående indflydelse på kinesisk kultur og samfund. En indflydelse, der også gjorde sig gældende på traditionel kinesisk medicin (TCM). I Kina vises der også stor respekt for Jivaka, som var Buddhas personlige læge. I den kinesiske Jivaka Sutra (=Buddhistisk tekst) står der skrevet, at Jivaka blev født med akupunktur nåle og urter i hånden.

Den Buddhistiske religion og filosofi blev udbredt i Kina i de første to århundreder e.Kr. Den kom med missionærer fra Indien, og slog an – da den tilbød en lidende kinesisk befolkning frelse.

Buddhistiske meditations teknikker, er blevet integreret i kinesisk medicin. Meditation ses som både forebyggende og helbredende medicin. Det at berolige sindet og kontrollere sit åndedræt betragtes som en terapeutisk praksis, der giver åndelig udvikling, sundhed og et langt liv.

Buddhismens tilgang til sundhed er forbundet med det princip, at mentalt velbefindende er en forudsætning for fysisk sundhed. Dette genfindes i TCM, som anser mentale ubalancer for at være nogle af de vigtigste årsager til sygdom. En anden interessant lighed mellem Buddhismen og TCM er den måde hvorpå sundhed og sygdom anskues. I Buddhismen formuleres det, at balance i sjælen ikke kan “erhverves”. Balancen er der allerede, og det handler derfor om at fjerne de udfordringer, der forstyrrer balancen. Det samme gælder for sundheden, som ikke kan “opnås”. Sundheden eksisterer grundlæggende, og genetableres ved at fjerne blokeringer eller stagnationer (som i virkeligheden er sygdommen). Når dette sker, vil Qi strømme uhindret, sygdommen forsvinde og sundheden genoprettes. Disse principper om balance og blokering kendetegner i høj grad TCM, hvor man f.eks. med akupunktur nålene: løsner fastlåst livsenergi (= løsner stagneret Qi), udtømmer energioverskud (= f.eks. udtømmer Varme), og tilfører energi ved underskud (= flytter eller stimulerer Qi).

Desuden er den Buddhistiske tænkemåde problemfrit blevet blandet med det gamle begreb om Yin og Yang. Buddha gik ind for at finde balancen mellem yderpunkterne – en ide om den “Gyldne middelvej”. Dvs. tanken om opretholdelse af balance, som afgørende for at opnå fysisk og mental sundhed, befrielse og endelig oplysning. Buddhismen og TCM er også fælles om at tilpasse og moderere kost og livsstil, som menes at bidrage væsentligt til ens kropslige og psykologiske sundhed.

Gradvist er Buddhismen blevet blandet med den daoistiske og konfucianske tankegang. I dag er Buddhismen den vigtigste religion i Kina.

De 3 store ideologier i Kina tilbyder således 3 vidt forskellige perspektiver: Pligtens og moralens perspektiv = Konfucianisme, Trøstens eller roens perspektiv = Daoisme, og Frelsens perspektiv = Buddhisme. (Figur 94)

Figur 94. Viser en sten skulptur af Konfucius og Lao Tse, hvor de to vigtigste filosoffer, med betydning for TCM, sidder ved et bord og diskuterer. Konfucius er selvsagt grundlæggeren af Konfucianismen og Lao Tse grundlæggeren af Daoismen. Skulpturen er fra Laoshan I Kina.