De fem faser (Wu Xing)

Kort fortalt: Læren om de fem faser (Wu Xing) er en af de ældste teorier i TCM. “Wu” betyder “fem” og “Xing” kan oversættes med “omskiftelig proces”. Teorien inddeler alle stoffer i fem kategorier – træ, ild, jord, metal og vand – og bruges stadig som redskab til at gruppere objekter og analysere ændringer i naturlige fænomener, herunder i menneskekroppen.

Læren om de fem faser (Wu Xing) stammer fra det tredje århundrede f.Kr., og er en af de ældste teorier i traditionel kinesisk medicin. “Wu” betyder “fem” og “Xing” kan oversættes med “omskiftelig proces”. Etableringen af læren om de fem faser samt læren om Yin og Yang, er et udtryk for et opgør med overtro og ånder i traditionel kinesisk medicin. I stedet udviklede man en forståelse eller filosofi, baseret på observationer fra den fysiske verden.

Kineserne (Yin Yang skolen) fandt i denne periode, at der var visse mønstre i universets og naturens aktiviteter. I første omgang blev disse mønstre fortolket ved hjælp af Yin Yang logik, men senere blev analyserne udvidet med en ny teori benævnt de fem faser. Fem fase teorien er således udviklet fra studier af forskellige processer, funktioner og fænomener i naturen. Teorien hævder, at alle stoffer kan inddeles i en af følgende fem kategorier: Træ, ild, jord, metal og vand. Hver kategori indeholder sine egne specifikke karakteristika og egenskaber.

I dag, bruges fem fase teorien stadig som et værktøj til gruppering af objekter, og som en metode til at analysere ændringer i naturlige fænomener.

Yin Yang teorien er således i familie med fem fase teorien. De bruges ofte samtidigt til at forklare mønstre i både den store natur eller i de mindre systemer som menneskekroppen.

TCM integrerer således Yin-Yang og fem fase teorien i sin praksis i perioden 475-221 f.Kr. Det betød, at integrationen af de to teorier etablerer et mere formaliseret og samlet TCM system, som lagde overtro og ånder bag sig.

Figur. Viser de fem faser i en cirkel.

Læren om de fem faser repræsenterer en gren af traditionel kinesisk filosofi, som har ligheder med gammel europæisk tankegang. Aristoteles beskrev naturen som opdelt i fire elementer; jord, vand, luft og ild. At denne opdeling er en del af vor europæiske kulturarv, kan spores helt frem til i dag. Det er en almindelig talemåde at bruge udtryk som f.eks. “det våde element”.

I den traditionelle kinesiske udgave opererer man imidlertid med fem elementer eller faser. Luft er udskiftet med metal, og den femte fase kaldes træ. De fem faser bliver på denne måde: træ, ild, jord, metal og vand.

De fem faser hører til den del af det kinesiske begrebsapparat, som kan være svært at forstå for en “vesterlænding”.

Selv i det kommunistiske Kina har man, i forsøget på at videnskabeliggøre TCM, kaldt teorien for “ikke længere meningsfuld”. Så det er klart, at denne gamle kinesiske teori ofte er en stor forståelsesmæssig udfordring for vestlige terapeuter. Så lad os til en start bringe de fem faser sammen i en lille cyklisk fortælling: En smed har brug for følgende til fremstillingen af en plov: Træ, så han kan skabe; Ild til sin esse, hvor han bearbejder det fra; Jord kommende; Metal, som han efterfølgende køler i; og Vand, som han efter endt arbejde hælder på det nærmeste Træ. Hvorefter en ny cyklus begynder.

Som det fremgår af denne lille fortælling, så ligger læren om de fem faser ikke langt fra læren om Yin og Yang. Dvs. en lære om tingenes indbyrdes relation og dynamik.

De fem faser bruges til symbolsk at beskrive makrokosmos – eksempelvis årstidernes indbyrdes veksling. Modellen bruges også til symbolsk at afspejle mikrokosmos, f.eks. til beskrivelse af den indbyrdes sammenhæng og vekselvirkning i en menneskekrop. Det er i sidstnævnte sammenhæng, at vi især skal lære teorien om de fem faser at kende.

Det er et gennemgående træk, at TCM beskæftiger sig med relationer. Yin og Yang filosofien beskriver grundlæggende, hvordan modsætninger mødes, er gensidigt afhængige af hinanden samt, forbruger, opbygger og omdanner hinanden. TCM forstår denne verdens enkeltdele som koblet til hinanden i et system, der bl.a. følger Yin og Yang’s principper. De fem faser tilbyder en tilsvarende model, der kan anvendes til at forstå relationen mellem bestanddelene i både makrokosmos og mikrokosmos. Det kan eksempelvis være forholdet mellem årstiderne, livets faser eller forholdet mellem kroppens organer. Men modellen kan også forbinde makrokosmos og mikrokosmos på tværs, eksempelvis ved at koble klimatiske faktorer til specifikke organer.

De fem faser kan både fremme, kontrollere og fornærme hinanden. I kroppens mikrokosmos overføres det til organerne, der således inddeles i fem kategorier, en for hver fase. Disse fem organ-kategorier skaber, kontrollerer og fornærmer også hinanden. Rammes et organ af sygdom, vil man med udgangspunkt i loven om de fem faser, kunne vælge en behandling, der påvirker det syge organ indirekte.

Figur. De fem faser og de fem Zang organer.