De Qi (energiens ankomst)
Skrevet af Kjeld Bruun-Jensen, akupunktør, læge, phd.
得气
Kort fortalt: De Qi er den sansning, patienten oplever, når et punkt rammes rigtigt – en fylde, en varme eller en god fornemmelse, måske blandet med, at det gør lidt ondt. Det er den vigtige kommunikation med patienten, der afgør, om lokaliseringen og behandlingen lykkes.
Det, patienten sanser, når punktet rammes rigtigt, er den såkaldte De Qi [døh tji] (= energiens ankomst). De Qi giver en fylde, en varme, en god fornemmelse, måske en blanding af, at det gør ondt, men at det også er godt. Denne oplevelse kaldes De Qi, og det er den, vi går efter. De Qi er udtryk for, at punktet aktiveres, at Qi’en bevæges. Det hører altså med til den gode lokalisering af et punkt på en meridian, at man kommunikerer med sin patient om, hvornår De Qi er til stede. Det er således afgørende for behandlingens effekt, at patienten kan fornemme aktivitet i punktet.
Når man bruger fingertryk, altså akupressur, Tui Na eller Shiatsu, handler kommunikationen med patienten også om, hvornår patienten oplever den bedste effekt i punktet – netop defineret som De Qi. Så når man bruger tryk-teknikker som akupressur, Shiatsu eller Tui Na, er det vigtigt, at man ikke er for forsigtig. Man skal til gengæld heller ikke trykke så hårdt, at patienten spænder op. Patienten skal som sagt opleve De Qi, dvs. at det både gør lidt ondt, men også gør godt. Med hensyn til varighed er en regel, at man skal trykke til man kan mærke, at der kommer en ændring i vævet. Svarende til ømme meridianpunkter/akupunkturpunkter er der nemlig ofte en form for spænding. Fx kan den underliggende muskel være spændt op. Når man således masserer eller trykker, kan man mærke, at muskeln giver efter og bliver blød igen. Der kommer altså en ændring i vævet. Andre mærker efter ændringer i varme, pulsation, energi osv., når de skal vurdere trykkets varighed.

Figur. Præcision ved punktlokalisation er vigtig. Når vi skal finde punktet på meridianen, er fremgangsmåden følgende: først ved udmåling, dernæst ved palpation, og endelig ved kommunikation med patienten, hvor De Qi fornemmelsen er i fokus.
Læs også
得气 (Dé qì – energiens ankomst)
Ofte stillede spørgsmål om de qi (energiens ankomst)
Hvad er De Qi?
De Qi er den sansning, patienten oplever, når et akupunkturpunkt rammes rigtigt – ofte en fylde, en varme eller en god fornemmelse, måske blandet med, at det gør lidt ondt. Det er udtryk for, at punktet aktiveres og Qi’en bevæges.
Hvorfor er kommunikation med patienten vigtig i forhold til De Qi?
Fordi det er patientens tilbagemelding om fornemmelsen i punktet, der afgør, om lokaliseringen og trykket eller nålestikket rammer rigtigt – det er afgørende for behandlingens effekt.
Hvordan ved man, hvornår man har trykket eller stimuleret længe nok?
En tommelfingerregel er at fortsætte, til man mærker en ændring i vævet, fx at en spændt muskel giver efter og bliver blød – eller mærker ændringer i varme, pulsation eller energi.
