De seks stadier og de fire niveauer

Kort fortalt: Studiet af sygdomsudvikling knyttet til ydre patogene faktorer domineres af to klassiske retninger: “Teorien om de seks stadier”, der klassificerer en Vind-Kulde invasions kliniske forløb fra Tai Yang til Jue Yin, og den senere “Teori om de fire niveauer” (Wei Qi, Qi, Ying Qi, Blod) udviklet af Wen Bing-skolen.

Studiet af sygdomsudvikling og behandling knyttet til eksterne patogene faktorer er domineret af to retninger i kinesisk medicin. Den tidligste af de to kaldes for “Teorien om de seks stadier”. I denne teori klassificeres de kliniske manifestationer af en Vind-Kulde invasion i relation til de seks forlængede meridianer, hvor Tai Yang repræsenterer yderste og Jue Yin inderste stadie: Tai Yang, Yang-Ming, Shao Yang, Tai Yin, Shao Yin, Jue Yin.

Figur. Viser den indbyrdes systematik mellem de 12 regulære meridianer. Det ses hvordan, både de 6 Yin meridianer og de 6 Yang meridianer, danner 3 forlængede Yin meridianer og 3 forlængede Yang meridianer: Lunge- og Tyktarmsmeridianen (TaiYin/Yangming), Milt- og Mavemeridianen (TaiYin/Yangming), Hjerte- og Tyndtarmsmeridianen (ShaoYin/TaiYang), Nyre- og Urinblæremeridianen (ShaoYin/TaiYang), Perikardium- og Sanjiaomeridianen (JueYin/ShaoYang), Lever- og Galdeblæremeridianen (JueYin/ShaoYang).

Tai Yang udgør det første og det mest yderlige sygdomsstadie, og Jue Yin det sidste og dermed dybeste stadie.

Teorien om de seks stadier dominerede kinesisk medicin, og dermed behandling af sygdomme knyttet til ydre patogene faktorer, i omkring 1500 år. Teorien om “De seks stadier”, der kan anvendes til identifikation af ubalance mønstre, gennemgås i detaljer i et senere bind.

Hen imod slutningen af Ming dynastiet, og i begyndelsen af Qing dynastiet opstod en ny retning eller teori i forhold til ydre patogene faktorer og afledte sygdomme. Denne skole havde, som nævnt ovenfor, fokus på at studere patologien og behandlingen af Varme- eller febersygdomme (Wen Bing). I denne teori blev det beskrevet, at alle febersygdomme blev fremkaldt af ydre Vind-Varme i begyndelsesstadiet. Wen Bing skolen beskrev febersygdomme på følgende måde: de er alle fremkaldt af Vind-Varme i begyndelsesstadiet; de er alle kendetegnet ved feber; de patogene faktorer kommer ind i kroppen igennem næse og mund; Vind-Varme har en stor tendens til hurtigt at søge dybt for at blive til indre Varme; de er karakteriseret af hurtige forandringer; først når febersygdommen er i det indre, har Varmen en tendens til at beskadige Yin hurtigt.

I tilknytning til febersygdommenes patologi blev der udviklet en teori om “De fire niveauer”, som benævnt udefra og ind er: Wei Qi, Qi, Ying Qi, Blod (Xue).

Det første niveau (Wei Qi) beskriver de patologiske forandringer, der ses når Vind-Varme er i det ydre af kroppen, det vil sige i Cou Li. De tre andre og dybere niveauer svarer til, at den patogene faktor er søgt i dybden og er blevet til interior Varme. Af de tre er det Blod (Xue) der ligger dybest. Teorien om “De fire niveauer”, der kan anvendes til identifikation af ubalance mønstre, gennemgås i detaljer i et senere bind.