Den indbyrdes omdannelse imellem Yin og Yang

Kort fortalt: Yin kan omdannes til Yang og omvendt, afhængigt af relationen – et glas vand kan være Yin i forhold til varm te, men Yang i forhold til is. Omdannelsen er også selvregulerende: “Der må komme ro efter en ekstrem bevægelse, ekstrem Yang vil blive til Yin”.

Yin og Yang er modsætninger, men også gensidigt afhængige. Når noget er lyst, er det altså kun fordi, der findes et modsat begreb, nemlig mørke. Når noget er varmt, er det fordi, der også findes koldt. Når noget er højt, så er det fordi, der også findes lavt. Når noget ligger yderligt, er det fordi, der også er noget, der ligger indadtil. Når noget er oppe, så er det fordi, andet er nede.

Et glas vand er Yin i forhold til en kop te, fordi vand er koldere end teen. Et glas vand kan derimod også være Yang i forhold til is, fordi vandet er varmere end is. Dermed kan Yin blive til Yang og omvendt – afhængigt af relationen. Et glas vand kan i den ene situation være Yin, men i en anden situation kan det samme glas vand være Yang.

Figur. Figuren ovenfor viser de 4 basale patologier eller ubalancer mellem Yin og Yang.

Yang kan altså omdannes til Yin, og Yin kan blive omdannet til Yang. Kroppen har f.eks. et lager af medfødt energi i nyrerne (Jing). Dette lager har Yin karakter, så længe det ligger ubrugt hen. I visse situationer kan det blive nødvendigt at trække på den medfødte energi. Når det sker og energien frigøres, så skifter den karakter til Yang.

Figur. De gamle kinesere brugte olielampen som metafor for relationen mellem Yin og Yang. Olien i olielampen er passiv, kold og tyktflydende og dermed Yin. Den repræsenterer den oplagrede energi. Men når olien antændes, så frigøres energien igennem flammen, der er bevægelig og varm og dermed Yang.

Jævnfør den indledende metafor, så kan bjergets side på nogle tidspunkter være Yang, altså være solbeskinnet, men senere på dagen være Yin, fordi solen flytter sig på himlen, eller fordi der kommer en sky.

Den indbyrdes omdannelse imellem Yin og Yang betyder, at en persons Yin kan skifte til Yang og omvendt. Om denne forvandling finder sted, afhænger af mulighederne for omdannelse. Omdannelsen sker i et samspil imellem personen og det ydre miljø omkring personen. Et dårligt job kan slide på en persons Yin. Men hvis personen kan skifte til et godt job, kan billedet vende fuldstændigt. Hvor manden tidligere så sin kone komme træt og bleg hjem fra arbejde, ser han nu hvordan hun har overskud, farve i kinderne og sender ham et smil. Yin og Yang tænkningen skaber mulighed for at tænke systemisk fremfor kategorisk. Sygdommen bliver derved til en relativ størrelse. Et banalt eksempel er diagnosen “nedgroet storetånegl”. Denne diagnose kan udvides og tænkes ind i en større sammenhæng. Er patienten balletdanser, kan diagnosen få katastrofale følger. Danseren tages måske ud af forestillingen og bliver sygemeldt. Er patienten derimod grafiker på en avis, så kan jobbet klares i siddende stilling, og diagnosen er uden den store betydning.

Udviklingen og ændringen i balancen mellem Yin og Yang er dels betinget af en indre proces og dels af ydre faktorer. Men balancen mellem Yin og Yang er til dels også selvregulerende. I “Den gule Kejsers lærebog om intern medicin” står således: “Der må komme ro efter en ekstrem bevægelse, ekstrem Yang vil blive til Yin”.

Den præcise mening i disse gamle ord er: “Når en bestemt grænse er nået, vil en ændring i den modsatte retning være uundgåelig”. Det er en meget smuk sætning, som overordnet beskriver, at hvis man f.eks. har arbejdet hårdt, så er det nødvendigt at hvile sig. Efter ekstrem aktivitet er man altså nødt til at trække sig tilbage til hvile og ro, ellers kommer der uorden i Yin og Yang systemet. Andre eksempler fra den Gule Kejsers lærebog er: “Efter ungdom kommer alderdom”, “Efter sommer kommer vinter”, “Efter dag kommer nat”.