Kategorisk versus systemisk tænkning

Kort fortalt: Yin Yang filosofien er systemisk fremfor kategorisk – i modsætning til vestlig medicins ofte kategoriske tænkning (fx opdelingen i psyke og soma) tænker klassisk kinesisk medicin mennesket som forbundet med og i udveksling med omgivelserne, hvilket giver mere helhedsorienterede diagnoser.

Sådan kan man blive ved med at finde eksempler i vores natur, i vores liv og i vores måde at leve på, som understreger det forhold, at der er en indbyrdes omdannelse imellem Yin og Yang.

Yin og Yang er i en evig rotation, hvor de to størrelser skifter/bytter plads indbyrdes. Den indbyrdes omdannelse imellem Yin og Yang er således en universel lov gældende for udviklingen og omdannelsen af alle objekter og situationer. Ændringerne i en sygdoms natur er således et andet eksempel: En patient med vedvarende høj feber, på grund af en akut infektionssygdom, kan pludselig udvikle et fald i kropstemperatur og bleghed med kolde ekstremiteter, sideløbende med en svag og hurtig puls (septisk shock). Dette kan tages som et udtryk for, at sygdommen har ændret karakter fra Yang til Yin. I den traditionelle kinesiske medicin vil det betyde en tilsvarende ændring af behandlingsstrategien.

Yin og Yang er begreber, der er i evig forvandling. Yin og Yang filosofien er således et godt alternativ til den vestlige tænkning, som i visse situationer kan være meget kategorisk. Yin Yang filosofien kunne kaldes systemisk fremfor kategorisk. Eksempler på kategorisk tænkning i vestlig medicin er opdelingen i psyke og soma (= sjæl og legeme). Klassisk kinesisk medicin tænker derimod psyke og soma som et system, der er dynamisk forbundet med hinanden – på samme måde som Yin og Yang er det.

Vestlig medicin har et stort fokus på tal, grafer og output. I stedet for at se patienten som et individ med særlige behov og relationer til omgivelserne, bliver der fokuseret på kategoriske diagnoser. Enten er ens laboratorie-prøver normale, eller også er de unormale. Klassisk kinesisk medicin tænker derimod mennesket som værende forbundet med omgivelserne – og i udveksling med naturen. Det betyder, at diagnoserne er mere helhedsorienterede, mere systemiske.