Ernæringslære jf. TCM

Kort fortalt: I TCM er kost ikke kun næring, men også et terapeutisk redskab. Fødevarer kategoriseres bl.a. efter deres energetiske “temperatur” og efter farve og smag, som hver relaterer til et af kroppens fem vigtige organer.

I TCM er det fysiske helbred en integreret del af det åndelige og sociale liv. Derfor er det naturligt, at de samme taoistiske principper også anvendes på kosten. Kost er således ikke blot et middel til livets opretholdelse, men også et redskab til at afbalancere og regulere sygdomme. Kost og anden TCM-behandling er derfor indbyrdes forbundne. Ernæringen udvælges lige så meget for de terapeutiske egenskaber som for næringsværdi og smagsoplevelse. I TCM skal kosten tilgås med mådehold og tilpasses til helbredet.

Mine eksempler i det følgende er ganske simple. Jeg vil derfor understrege, at såfremt du dykker under overfladen på denne hurtige præsentation, så vil du finde et ganske omfattende og detaljeret ernæringsterapeutisk system, hvor diverse fødeemner er opdelt efter deres terapeutiske værdi.

Et simpelt eksempel på opdeling af fødevarer i TCM: 1. Energetisk “kold” mad, som kan være visse frugter og grøntsager som pære, vandmelon og agurk. Disse anbefales pga. deres Yin karakter til at “køle” kroppen, dvs. nedsætte eller dræne “varme” i kroppen. 2. Energetisk “varme” fødeemner kunne f.eks. være grøntsager eller krydderier med en stærk smag, som f.eks. løg og ingefær. Men også bastant mad, som er stegt og krydret, kan “varme” eller fordrive kulde pga. sin Yang karakter.

Egentlig virker ovenstående som sund fornuft. For hvad ville du selv foretrække på en varm sommerdag, eller på en dag hvor din krop var invaderet af varme, og du lå i sengen med 39,5 i feber? Lidt vandmelon ville nok være at foretrække frem for en stærkt krydret gryderet.

Det fører frem til årstidernes betydning for valg af kostemner. Vi kender alle trangen til varm suppe og bastante retter, når vejret er koldt og vinterligt. Ifølge TCM skal kroppens funktioner netop “varmes” i den kolde tid. Ved sommertid vil man modsat have brug for en kost, der er lettere fordøjelig og “kølende”. Ifølge TCM er der derfor en logik i, at vi stiller forskellige lettere retter på terrassebordet, når vi når til den lune tid.

Fødevarer kan også vælges ud fra farve og smag. I TCM er de fem vigtige organer: Hjerte, Milt, Lunger, Nyrer og Lever. Hvert af disse organer relaterer til omgivelserne på en veldefineret måde, og det gælder også i forhold til farver og smagsindtryk: 1. Den røde farve og den bitre smag relaterer til hjertet. 2. Den gule farve og den søde smag relaterer til milten. 3. Den hvide farve og den stærkt krydrede smag relaterer til lungerne. 4. Den sorte/mørkeblå farve og den salte smag relaterer til nyrerne. 5. Den grønne farve og den sure smag relaterer til leveren.

Kostbefalingerne i TCM grænser på sin vis op til anvendelsen af de kinesiske naturlægemidler. Ved særlige behov kan den klassiske kinesiske læge ordinere en særlig kost. Den kan være sammensat af indmad (lever, hjerte, nyre, hjerne) eller fødeemner, som vi på vore breddegrader ikke vil karakterisere som “mad”. Eksempler kan være præparationer, hvor der indgår galdesten, moderkage, dyrepenis eller livmoder. Maden får da mere karakter af tonikum eller medicin.

Andre grænseflader mellem kost og naturmedicin ses i TCM’s omfattende og brede sortiment af tonika med f.eks. hvidløg, ginseng og ingefær. Præparaterne kan være udtrukket i alkohol (tinktur), eller de kan tages som afkog eller te.