Fem Fase teorien som produkt af Daoismens enhedstænkning

Kort fortalt: Daoismen er en enhedstænkning, hvor fortidens kinesere ikke udviklede analytiske modeller som i vestlig videnskab, men i stedet baserede sig på erfaring og oplevelse i verden. Det billedsprog, der bruges i de fem faser, er netop et produkt af denne proces – det beskriver en sammenhæng mellem vidt forskellige ting, baseret på iagttagelse og oplevelse.

Daoismen er, som nævnt i kap. 4.1, en enhedstænkning. Det betyder at fortidens kinesere ikke udviklede analytiske modeller, der kunne repræsentere verden. Tænkning ved hjælp af modeller, er derimod afgørende, når man vil udvikle ny viden i vestlig videnskab. Modeller findes i astronomi, fysik, matematik, kemi, vestlig medicin osv. Modeller er et redskab i analytisk tænkning, der igen bliver grundlaget for formler. I klassisk kinesisk tænkning sker produktion af viden ikke vha. modeller, der er udenfor verden, men i stedet baseret på erfaring og oplevelse i verden. Dvs. at TCM holder sig til, hvad der kan iagttages. Det fører til, at TCM forsøger at fastslå forbindelser imellem forskellige oplevelser. Det er netop denne proces, der ligger bag det billedsprog, der anvendes i de fem faser – et billedsprog der beskriver en sammenhæng imellem vidt forskellige ting, baseret på iagttagelse/oplevelse.