Fugt-Varme: Den patologiske triade

Fugt-Varme: Den patologiske triade

Skrevet af Kjeld Bruun-Jensen, akupunktør, læge, phd.

湿热

Kort fortalt: Stagnation af Lever Qi, Milt Qi Xu og Fugt-Varme i nederste varmer danner tilsammen “den patologiske triade” – et kombinationsmønster der kan vise sig som skedesvamp, blæresymptomer, irritabel tyktarm eller colitis ulcerosa, og som ofte er betinget af stress, bekymringer og dårlig kost.

Udspilet eller oppustet mave pga. Fugt-Varme forekommer ofte sammen med ovennævnte mønstre, men kan også ses som et isoleret fænomen. I de situationer hvor udspilet eller oppustet mave forekommer akut, er forklaringen typisk udefra kommende klimatiske faktorer. Er tilstanden kronisk, er der typisk tale om forkert kost, som bidrager til en Milt Qi Xu. Ved Milt Qi Xu dannes Fugt, som på sigt kan blive til Fugt-Varme.

Menstruationssmerter som følge af Fugt-Varme: Problemet kan opstå ved invasion udefra. F.eks. kan Fugt-Varme være seksuelt overført, det vil sige at Fugt-Varme i underlivet kan finde sin parallel i kønssygdomme. Fugt-Varme i underlivet kan også skyldes interne underskudstilstande. Yang Xu kan blandt andet føre til stillestående væske som bliver til Fugt. Det skaber grundlaget for en Fugt-stagnation som på sigt vil udvikle Varme, hvorved Fugt-Varme mønsteret opstår på internt grundlag.

Fugt-Varme vil også kunne påvirke fertiliteten. Infertilitet kan skyldes følgerne efter underlivsinfektion, og er da betinget af invasion af patogen Qi. Fugt-Varme vil i den forbindelse kunne blokere de vitale substanser, som har betydning for ægget. Fugt-Varme kan endelig være årsagen til uren hud. Fugten vil gøre huden fedtet og varmen vil øge risikoen for infektion.

Infertilitet kan også komme på grund af interne underskudstilstande. Jing og Xue er 2 centrale Vitale Substanser i den forbindelse. Jing Xu eller Xue Xu kan være forklaringen på manglende fertilitet. Som vi skal se senere, regnes det at arbejde- eller motionere for meget, også for at være sygdomsfremkaldende. Mange har netop svært ved at få børn på dette grundlag. Det er velkendt at kvindelig fertilitet kan påvirkes af hårdt fysisk arbejde, herunder motion. Det er f.eks. almindeligt at kvinder der træner hårdt kan ophøre med at menstruere, netop pga. Xue Xu.

Fugt-Varme ses også i forbindelse med impotens. Fugt-Varme kan søge ned i nedre Jiao, og her kan den blokere flowet i Lever meridianen, således at Qi og Blod ikke når frem til kønsorganerne.

Fugt-Varme: Den patologiske triade

Figur. Viser Lever meridianens forløb. Fugt-Varme kan søge ned i nedre Jiao, og her kan Fugt-Varme blokere flowet i Lever meridianen, således at Qi og Blod ikke når frem til kønsorganerne. Dette forklares med Lever meridianens flow omkring kønsorganerne.

Diarre som følge af Fugt-Varme: Denne type diarré kan opstå på baggrund af udefra kommende patogen Qi. Er dette tilfældet, svarer det til en akut madforgiftning. Men Fugt-Varme kan også opstå internt, og er da kronisk i sin karakter. Blødende tyktarmsbetændelse, colitis ulcerosa, er et eksempel på kronisk Fugt-Varme. Et andet hyppigt og knapt så alvorligt eksempel er irritabel tyktarm (colon irritabile). Ved sidstnævnte er ætiologien ofte livsstilsbetinget, knyttet til kosten og eventuelt forbundet med et forbrug af alkohol. En anden mulig ætiologi er den såkaldte patologiske triade.

Ved kroniske tilstande, har patienten ofte flere mønstre, og det kliniske billede kan blive ret kompliceret. Klinikerens opgave er at afdække de forskellige mønstre. En bestemt kombination af mønstre ses ofte og kaldes “den patologiske triade” (PT). PT er tre mønstre, der ofte forekommer samtidigt, er tæt forbundne og gensidigt skabende. Triaden omfatter Milt Qi Xu, Lever Qi stagnation og Fugt-Varme.

Fugt-Varme: Den patologiske triade

Figur. Ved kroniske tilstande, har patienten ofte flere mønstre, og det kliniske billede kan blive ret kompliceret. Klinikerens opgave er at afdække de forskellige mønstre. En bestemt kombination af mønstre ses ofte og kaldes “den patologiske triade” (PT): Stagnation af Lever Qi fører til Milt Qi Xu, som fører til Varme/Fugt i nederste varmer (skedesvamp, blæresymptomer, colon irritabile, Mb Chron/Colitis Ulcerosa), som via Fugt og Varme leder tilbage til Stagnation af Lever Qi.

Ubalancen i PT er ikke statisk og ændrer sig afhængigt af, hvad der sker i individets liv. De manifestationer, der ses, afhænger af, hvor i triaden ubalancen falder på vurderingstidspunktet. I praksis ses en lang række kroniske problemer, der er karakteriseret ved varierende blandinger af mave-tarm problemer og dysfunktion i det autonome nervesystem. Desuden ses inflammation i varierende grad. Irritabel blære og/eller tyktarm er et udtryk for en forstyrrelse i den autonomt styrede motilitet (peristaltik), ofte iblandet varierende grader af inflammation. Tager inflammationen til og udvikler tilstanden sig, kan det f.eks. ende med Crohns sygdom eller Colitis ulcerosa. Fugt-varmen, som har en tendens til at søge ned i nedre varmer, kan også give skedesvamp. PT er meget almindelig og opstår som en kombination af stress (i dens mange afskygninger), bekymringer, uhensigtsmæssig eller dårlig kost og spisevaner. Alkohol er også en ætiologisk faktor. Desuden vil stillesiddende erhverv og livsstil, samt overforbrug af lægemidler, spille en rolle.

Yang bevæger bl.a. Jin-Ye. Underskud af Yang (=Yang Xu) kan derfor føre til, at væske står stille.

Fugt-varme kan både føre til den mere harmløse irritable tyktarm, og den alvorlige colitis ulcerosa.

PT er tre mønstre, der ofte forekommer samtidigt, er tæt forbundne og gensidigt skabende.

湿热 (Shī rè – fugt-varme)

Spørgsmål om fugt-varme: den patologiske triade

Hvad er “den patologiske triade” (PT)?

Tre gensidigt forbundne og skabende mønstre: Milt Qi Xu, Lever Qi stagnation og Fugt-Varme, som ofte optræder samtidig ved kroniske mave-tarm- og underlivsproblemer.


Hvad kan Fugt-Varme i underlivet føre til?

Menstruationssmerter, nedsat fertilitet, skedesvamp, uren hud og – via blokering af Qi og Blod i Lever meridianen – impotens.


Hvad er de typiske ætiologiske faktorer bag PT?

Stress i dens mange former, bekymringer, dårlig kost og spisevaner, alkohol, stillesiddende erhverv/livsstil samt overforbrug af lægemidler.