Håndtering af akupunkturskader og -komplikationer

Kort fortalt: Alle autoriserede sundhedspersoner skal indrapportere utilsigtede hændelser til Styrelsen for Patientsikkerhed. Dette kapitel gennemgår de konkrete skader og komplikationer, du som akupunktør bør kende.

Alle autoriserede sundhedspersoner og personer, der handler på disses ansvar, skal indrapportere utilsigtede hændelser til Styrelsen for Patientsikkerhed. Så er du ansat som akupunktør hos fx en autoriseret fysioterapeut eller kiropraktor, skal du indrapportere. Det gælder også, hvis du er praksissygeplejerske og giver akupunktur i almen praksis eller hos en speciallæge. Er du sundhedsautoriseret og driver din egen akupunkturklinik, er du også forpligtet til at rapportere de utilsigtede hændelser. RAB-registrerede akupunktører, der ikke har en sundhedsautorisation, falder indtil videre udenfor denne ordning.

De første tre punkter herunder – akupunktursynkope, hæmatom, og enkephalin/endorfin-rus – hører med til basal info ved 1. behandling. Dvs. at du ved første møde med patienten bør informere om risikoen for besvimelse, hæmatomer og enkephalin/endorfin-rus. Akupunktursynkope (besvimelse) er en hyppig reaktion ved akupunktur. Derfor bør patienten altid lejres liggende, da besvimelsen ellers kan føre til faldskader. Akupunktursynkope kan være forbundet med anspændthed og nåleangst, men har også fysiologiske forklaringer. Når besvimelsen indtræder, skal alle nåle ud hurtigst muligt, og benene skal op for at øge blodtilførslen til hovedet. Sædvanlige symptomer er svimmelhed, bleghed, koldsved, kvalme, lavt blodtryk og langsom puls – det kaldes vasovagal besvimelse. Mange patienter har nålefobi, eller en blod- eller skadesfobi, og omkring halvdelen af patienter med nålefobi oplever akupunktursynkope.

Hæmatom (blodansamling) er en meget almindelig komplikation – hav altid en vatkugle klar, og komprimér i 15-20 sekunder. Enkephalin/endorfin-rus rammer de såkaldte “strong reactors”, der udgør ca. 5 % af patienterne og udviser en unormalt kraftig reaktion på akupunktur, hvilket kan give forlænget reaktionstid og være problematisk ved bilkørsel. Glemt nål kan ske, især i hovedbunden, hvor det oftest sker ved punktet Du20 – tæl derfor nålene før og efter behandlingen.

Fastsiddende nåle skyldes ofte, at en nål kommer i klemme mellem to muskellag, eller en muskelspasme omkring nålen. Bøjning af nålen kan ske i punkter tæt på bevægelige knogler (fx SJ5 og SJ6), i punkter mellem knogler og stærke sener (fx GB39), eller hvor nålen passerer flere muskellag (fx SP6). Knækket nål er sjælden i dag, men bør undgås ved aldrig at anvende meget tynde nåle under 0,18 mm, og ved aldrig at sætte nålen helt i. Knækker en nål, presses huden ned, så stumpen kan fanges med en pincet – den sidste udvej er kirurgi. En knækket nål må aldrig efterlades.

Figur. Det svageste sted på en akupunkturnål er overgangen mellem håndtag og skær, hvor den med størst sandsynlighed kan knække. Så derfor – sæt aldrig nålen helt i.

Akupunktur-udløst pneumothorax (også kaldet iatrogen eller traumatisk pneumothorax) er bredt beskrevet i bogen “Thorax Akupunktur”. Skade på andre organer er også en mulighed, eksempler er her Lever, Milt og Hjerte. Skade på rygmarven kan især ske ved brug af punkterne mellem torntappene på Du-meridianen, eller ved brug af fx backshu-punkterne på det inderste forløb af urinblæremeridianen på ryggen, især hos mindre og slanke personer med beskeden muskulatur. Skade på hjernestammen eller dennes blodforsyning kan give alvorlig blødning til følge. Hos slanke individer er der ikke langt ind til bughinden (peritoneum) på abdomens forside, især i midtlinjen, hvorfor punkter på Ren- og Nyre-meridianen bør tilgås forsigtigt.

Figur. Horisontalt snit igennem en ryghvirvel (T6). Vi ser hvorledes et indstik i Du10, med en 30 mm nål, kan ramme rygmarven.

Figur. Abdomen forfra. Den blå stiplede linje markerer midtlinjen (linea alba), hvor der kun er fascie, og derfor en meget beskeden afstand ind til bughinden. Nålen kan her ramme tarmen eller, længere nede, blæren.

Skade på led (infektion i ledhuler) og skade på ørebrusk er begge beskrevet under afspritning af huden. Skade på øjet kan ske ved punkter tæt på øjet, fx UB1 og ST1, der er forbudte. Skader på større arterier kan ske ved punkter der ligger over eller tæt på større arterier, fx UB40 (a. poplitea), H1 (a. axillaris), H2 og P3 (a. brachialis), H7 (a. ulnaris), LI17, LI18, ST9 og ST10 (a. carotis), Liv12, SP11 og SP12 (a. femoralis), LU8 og LU9 (a. radialis), SJ22 (a. temporalis), ST5 (a. facialis), og ST41 (a. dorsalis pedis). En perforation af vener giver generelt en mindre problematisk end perforation af arterier, hvor det høje tryk kan give en større blødning. Skader på større nerver kan ske ved fx UB40 (n. tibialis), H7 (n. ulnaris), P6 og P7 (n. medianus), SI8 (n. ulnaris), ST2 (n. infraorbitalis), ST41 (n. tibialis anterior) og SP12 (n. femoralis). Punkter i intimzoner er ud fra principper om etik og blufærdighed at anskue som forbudte. Det gælder fx ST17, P1 og Ren1.