Kinesisk forskning i TCM
Skrevet af Kjeld Bruun-Jensen, akupunktør, læge, phd.
Kort fortalt: Selvom meget af den nyere kinesiske forskning i TCM er forbedret, vurderet efter vestlige standarder, kan hovedparten af undersøgelserne stadig ikke overbevise vestlige videnskabsmænd.
Selvom meget af den nyere kinesiske forskning er forbedret, vurderet efter vestlige standarder, kan hovedparten af de kinesiske undersøgelser stadig ikke overbevise vestlige videnskabsmænd. Dette skyldes, at undersøgelserne ofte er dårligt designede og mangelfulde i forhold til statistisk metode.
I 2018 lød der en alvorlig kritik fra læge Peter Gøtzsche. Som leder af Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet havde han været med til at gennemgå forskningen inden for akupunktur. En af hans konklusioner var, at akupunkturforskning udført i Kina har langt mere positive resultater end forskning udført andre steder.
Ifølge Gøtzsche skyldes det den kinesiske forskningskultur, hvor det ville være meget krænkende for kinesiske forskere at forestille sig et forsøg, der ikke bekræftede holdningerne blandt deres ligesindede. Såfremt dette er et korrekt påstand, kan det bl.a. ses som en konsekvens af årtiers politisk kontrol med kinesisk forskning – en arv fra dengang forskningen i TCM var underlagt kommunistpartiets politiske styring.
Kinesisk forskning i akupunktur kritiseres for at have en lavere kvalitet, sammenlignet med vestlig forskning.
Læs også
科研
Ofte stillede spørgsmål om kinesisk forskning i tcm
Hvorfor kritiseres meget kinesisk forskning i TCM?
Fordi undersøgelserne ofte er dårligt designede og mangelfulde i forhold til statistisk metode, hvilket gør dem svære at overbevise vestlige videnskabsmænd med, selvom kvaliteten generelt er forbedret over tid.
Hvad var Peter Gøtzsches kritik i 2018?
Som leder af Det Nordiske Cochrane Center konkluderede Peter Gøtzsche, at akupunkturforskning udført i Kina konsekvent viser langt mere positive resultater end forskning udført andre steder – et mønster han tilskrev den kinesiske forskningskultur.
Hvordan hænger denne kritik sammen med TCM’s politiske historie?
Den ensidigt positive forskningskultur kan ses som en arv fra perioden, hvor det kinesiske kommunistparti politisk styrede og kontrollerede forskningen i TCM, hvilket gjorde det svært for forskere at publicere resultater, der ikke bekræftede den officielle linje.
