Kort fortalt: Efter Kulturrevolutionens afslutning i 1976 åbnede Kina sig mod Vesten, og WHO-sponsorerede akupunkturkurser blev en af de vigtigste kanaler for TCM’s udbredelse uden for Asien.

I slutningen af Kulturrevolutionen blev TCM atter stabiliseret. I 1970’erne kom læger fra mange lande til Kina for at studere på tre måneders akupunkturkurser. Disse forløb blev sponsoreret af Verdens Sundhedsorganisation (WHO), og fik stor betydning for TCM’s udbredelse i Vesten.

Kina etablerede i 1980’erne “De 3 veje”-politik, hvor TCM, vestlig medicin og deres kombination – “integreret medicin” – fik lov til at udvikle sig frit. Etableringen af en integreret medicin har siden medført, at mange kinesiske læger har fået en grundig uddannelse i både traditionel og moderne medicin.

En anden konsekvens af “De 3 veje” var, at der fra de tidlige 80’ere blev tilbudt endnu flere forløb til akupunktører fra hele verden. Forfatteren til denne artikelserie, Kjeld Bruun-Jensen, havde selv fornøjelsen af at deltage på et sådant kursus i 1988.

Efter Kulturrevolutionens afslutning i 1976 åbnede Kina sig således mod Vesten, og samarbejdet med WHO omkring formidlingen af TCM var et blandt mange udtryk for denne åbning – en åbning, der lagde grunden til den globale udbredelse af akupunktur, vi ser i dag.