Meridiansystemets primære del
Skrevet af Kjeld Bruun-Jensen, akupunktør, læge, phd.
正经
Kort fortalt: Den primære del af meridiansystemet består af 12 hovedmeridianer og 8 ekstraordinære meridianer. Meridianerne er forbundet til kroppens Zang- og Fu-organer og opdelt i Yin og Yang, ligesom skrifttegnene for Yin og Yang selv beskriver en logik af lys og skygge.
Den primære del af meridiansystemet er de 12 hovedmeridianer – også benævnt de regulære meridianer. Desuden findes 8 ekstraordinære meridianer, hvoraf 2 har egne punkter. De øvrige 6 ekstra meridianer deler punkter med andre meridianer. De 2 ekstra meridianer, der har egne punkter, løber i kroppens midtlinje og bærer navnene Ren Mai og Du Mai. Ren Mai ligger i midtlinjen på kroppens forside, og Du Mai i midtlinjen på kroppens bagside. Ren Mai og Du Mai kan ses på dette kapitels figurer, men gennemgås ikke på dette introducerende niveau.
Figur. De 12 hovedmeridianer.
Meridianerne opdeles i Yin- og Yang-meridianer. De 12 hovedmeridianer, som er den mest anvendte del af meridiansystemet, er alle forbundet til enten et Zang-organ eller et Fu-organ. De 6 Yin-meridianer kobler sig til Zang-organer, og de 6 Yang-meridianer kobler sig til Fu-organer.
De ekstraordinære meridianer ligger dybest i kroppen, dernæst kommer de 6 Yin-meridianer koblet til et Zang-organ. Yderst og tættest på kroppens overflade ligger så de 6 Yang-meridianer, der forbinder sig til de såkaldte Fu-organer.
Skrifttegnet for Yin betyder nordsiden eller skyggesiden af et bjerg. Skrifttegnet for Yang betyder sydsiden eller solsiden af et bjerg. Det fører til, at Yin er køligere end Yang, som er varmere. Eller det betyder, at de yderste lag i bjerget varmes op først, mens de dybe lag forbliver kølige – hvorfor overfladen er Yang, imens Yin ligger i dybden. I løbet af en dag er det ikke de samme områder på et bjerg, som er i skygge, og det er heller ikke de samme områder, der konstant får sol. I løbet af et døgn er der en vekselvirkning imellem skygge/mørke og lys hen over bjergskråningerne. Yin og Yang er altså i en fortsat vekselvirkning med hinanden. De er hinandens modsætninger, men er også afhængige af hinanden. Man siger, at de 2 begreber er komplementære – de er således med til at definere hinanden.
Yin og Yang er tilstede på alle niveauer i kroppen, det gælder også meridianerne. Der er som nævnt 6 Yin-meridianer koblet til hvert sit Zang-organ, og 6 Yang-meridianer, der forbinder sig til hvert sit Fu-organ.
Figur. Skrifttegnene for Yin og Yang tager afsæt i en metafor, der beskriver Yin og Yang ud fra et solbeskinnet bjerg.
Meridiansystemet er sammensat af 12 hovedmeridianer og 8 ekstrameridianer.
Læs også
正经 (Zhèngjīng – de regulære meridianer)
Spørgsmål om meridiansystemets primære del
Hvad er forskellen på hovedmeridianerne og de ekstraordinære meridianer?
De 12 hovedmeridianer (regulære meridianer) er den mest anvendte del af systemet og er alle koblet til et Zang- eller Fu-organ. Af de 8 ekstraordinære meridianer har kun 2 – Ren Mai og Du Mai – egne punkter, mens de øvrige 6 deler punkter med andre meridianer.
Hvordan hænger Yin og Yang sammen med meridianernes placering i kroppen?
De ekstraordinære meridianer ligger dybest, dernæst de 6 Yin-meridianer koblet til Zang-organer, mens de 6 Yang-meridianer, der er koblet til Fu-organer, ligger yderst og tættest på kroppens overflade.
Hvad symboliserer skrifttegnene for Yin og Yang oprindeligt?
Tegnene beskriver nordsiden/skyggesiden (Yin) og sydsiden/solsiden (Yang) af et bjerg – et billede på, at Yin og Yang er modsætninger, der samtidig er afhængige af og definerer hinanden.