Skabelsesberetningen fra Visdommens bog

Kort fortalt: Ifølge Visdommens bogs skabelsesberetning opstod først Dao (Et), dernæst Yin og Yang (To), så Qi (Tre) og til sidst de ti-tusinde ting, dvs. alt i denne verden. Beretningen illustrerer, at Yin og Yang både er modsætninger og gensidigt afhængige størrelser.

Først var der én (Dao), så blev der to (Yin og Yang), dernæst tre (Qi) og derefter de ti-tusinde ting (Alt i denne verden).

Et citat fra Visdommens bog lyder:

“Alle kan se at det smukke er smukt, fordi der også findes noget grimt……” I denne lille præcise sætning ser vi netop afhængigheden imellem modsætningerne. Det at modsætningerne er med til at definere hinanden, det at Yin og Yang som modsætninger både afgrænser og definerer hinanden.

Tanken om, at Yin og Yang er modsætninger, at Yin og Yang er gensidigt afhængige, at der i Yin findes Yang og omvendt, at Yin og Yang kontrollerer hinanden, at Yin og Yang forbruger hinanden, og at Yin og Yang omdannes til hinanden, genfindes også i mindre målestok i vores egen kulturs mundheld og ordsprog, om end i en ikke så udviklet form, som det ses i kinesisk kultur: en sag har altid to sider, flyv ikke højere end vingerne kan bære, det skal være skidt, før det kan blive godt, og det, der er skidt for noget, er godt for noget andet.

En stor del af den kinesiske medicin, og således også akupunkturen, hviler således på den filosofi, der udgår fra Daoismen. Et centralt begreb i Daoismen er Dao, som kan oversættes som “Altet” eller “Universet”. Ud af Dao kommer, som det fremgår af ovenstående skabelsesberetning, to helt grundlæggende størrelser i kinesisk tænkning, Yin og Yang.

Yin og Yang kan anses som et samarbejdende par, der er til stede overalt i denne verden. I Daoismen er det også en grundsætning, at Qi netop dannes ud fra spændingsfeltet mellem Yin og Yang.