TCM’s fremgang efter 2. verdenskrig
Skrevet af Kjeld Bruun-Jensen, akupunktør, læge, phd.
新中国
Kort fortalt: Efter 2. verdenskrig blev Kina selv den førende spiller i TCM’s genkomst. Mao’s kommunistparti valgte at satse på TCM som et billigere og hurtigere alternativ til vestlig medicin.
Umiddelbart efter 2. verdenskrig lå de sociale strukturer, der havde støttet TCM, i ruiner. De traditionelle færdigheder var forsvundet sammen med en hel generation af TCM-læger. Krig, socialt sammenbrud, epidemier og hungersnød havde ødelagt et helt vidensområde.
Men Kina selv skulle blive den førende spiller i TCM’s genkomst. Historien om Kina’s sundhedsvæsen i sidste halvdel af 1900-tallet er historien om en ny social og politisk orden, hvor både østlig og vestlig medicin fandt sammen i et fælles sundhedssystem. Kina’s opfattelse af sin egen rolle skal ses i lyset af, at der efter 2. verdenskrig opstod en ny tro på egne evner – en selvforståelse, der bl.a. opstod som modreaktion til en massiv europæisk og amerikansk indflydelse i starten af 1900-tallet.
Først i 1949 ophørte den japanske invasion og 2. verdenskrig. Flere års krig blev afrundet af en vellykket kommunistisk revolution med formand Mao Ze-dong i spidsen. Dette skabte grundlaget for en ny udvikling, hvor en af de første udfordringer for den nye Folkerepublik var sundhedstilstanden. Kina’s politiske ledere blev konfronteret med uoverstigelige problemer med at levere sundhedsydelser til en halv milliard mennesker – et problem, FN i samtiden kaldte “det største og mest omfattende folkesundhedsproblem på verdensplan”.
Denne udfordring førte ganske enkelt til, at det kinesiske kommunistparti med Mao i spidsen valgte at satse på TCM, som var billigere og hurtigere at implementere sammenlignet med vestlig medicin. Det var Mao’s egne erfaringer fra krigen, der bragte traditionel kinesisk medicin tilbage i fokus, og han mødte modstand i partiet, men som et kompromis mellem partiets konservative og modernistiske fløj måtte TCM igennem en videnskabeliggørelse for at opnå bred accept.
Resultatet blev, at man i 1950’ernes Kina genetablerede traditionelle medicinske skoler. Her blev der undervist i grundlæggende biomedicinske videnskaber, traditionel urteterapi og akupunktur. For første gang i historien blev et medicinsk paradigme genetableret ud fra traditionelle kilder, og Zhong Yi-bevægelsen genopstod som en del af grundlaget for de TCM-behandlinger, der anvendes i dag.
Kina’s sundhedsvæsen, herunder TCM, genrejses i sidste halvdel af 1900-tallet.
Mao stiller sig i spidsen for at højne det kinesiske folks sundhed vha. TCM.
Læs også
新中国
Spørgsmål om tcm’s fremgang efter 2. verdenskrig
Hvorfor valgte Mao og kommunistpartiet at satse på TCM?
Fordi Kina efter 2. verdenskrig stod over for et enormt sundhedsproblem for en halv milliard mennesker, og TCM var billigere og hurtigere at implementere i stor skala end vestlig medicin.
Hvad menes der med, at TCM måtte gennemgå en “videnskabeliggørelse”?
For at opnå accept fra partiets modernistiske fløj skulle den teoretiske basis for akupunktur og urtemedicin standardiseres og tilpasses til klasseundervisning, så TCM kunne fremstå som et moderne fag frem for ren tradition.
Hvad skete der i 1950’ernes Kina med TCM-uddannelsen?
Man genetablerede traditionelle medicinske skoler, hvor der blev undervist i både biomedicinske videnskaber, traditionel urteterapi og akupunktur – for første gang blev et medicinsk paradigme genetableret systematisk ud fra traditionelle kilder.
