Zong Qi (Brystkasse Qi eller Samlende Qi)

Zong Qi (Brystkasse Qi eller Samlende Qi)

Skrevet af Kjeld Bruun-Jensen, akupunktør, læge, phd.

宗氣

Kort fortalt: Zong Qi, også kaldet Brystkasse Qi eller Samlende Qi, opstår når Gu Qi og Da Qi samles. Det er en rytmisk Qi-form, som driver både vejrtrækning og hjerterytme, og som nærer Hjerte og Lunger – en kraftig stemme er tegn på en stærk Zong Qi.

Vi har et par gange nævnt Zong Qi [song tji], også kaldet Brystkasse Qi eller Samlende Qi. Den opstår når Gu Qi, som stiger op fra Milten samles med Da Qi, som kommer ind med vejrtrækningen. Det er en rytmisk Qi-form, som driver både vejrtrækning og hjerterytme, og som nærer Hjerte og Lunger. Hjertets og brystkassens/Lungernes rytmiske sammentrækning er dermed afhængig af en stærk Zong Qi. Hvis der er uorden i Hjertets eller Lungernes rytme, så skal Zong Qi styrkes.

Man siger i TCM, at Lungerne spreder og sænker Zong Qi, funktioner der også hænger sammen med at Zong Qi er rytmisk. Den spredende del hænger sammen med to forhold: At Zong Qi spreder Ying Qi og Blod via meridianerne. At Zong Qi spreder og danner forsvars Qi (Wei Qi).

Den sænkende funktion er, når et overskud af Zong Qi føres ned til nyrerne, hvor Zong Qi er med til at nære Yuan Qi og støtte den medfødte Jing, samt støtte Tyktarmens funktion.

Figur. Punktet Ren 17 styrker Zong Qi. Punktet ligger midt på brystbenet på niveau med 4. intercostalrum. Bemærk at dette punkt hører til gruppen af thoraxpunkter.

Zong Qi (Brystkasse Qi eller Samlende Qi)

Figur 124. Viser Lungernes spredende og sænkende funktion. Indåndingsluft skaber Da Qi, der forenes med Gu Qi, under dannelse af Zong Qi. Zong Qi danner Zhen Qi (ægte qi), som spredes som henholdsvis Ying Qi (meridian Qi) og Wei Qi (forsvars Qi). En del af Zong Qi sendes nedefter for at vedligeholde Jing og støtte Tyktarmen.

Zong Qi hænger også sammen med stemmen. En kraftig stemme er et tegn på en kraftig Zong Qi, og omvendt er en svag stemme et tegn på en svag Zong Qi. Mennesker der er meget talende af natur, eller personer, der professionelt bruger stemmen meget (undervisere, sangere mm.), er udsatte i forhold til at udvikle et underskud af Zong Qi. Bliver stemmen mere end almindeligt kraftig, dvs. råbende så peger det dog på en Lever ubalance som årsag.

Zong Qi kaldes også for Samlende Qi, fordi den samler Da Qi og Gu Qi.

Når man bruger stemmen meget, slider man på Zong Qi. Når stemmen er svækket, er det et tegn på svag Zong Qi.

宗氣 (Zōng qì – samlende Qi)

Zong Qi (brystkasse Qi eller samlende Qi)

Hvordan opstår Zong Qi?

Ved at Gu Qi (fra Milten) og Da Qi (fra vejrtrækningen) samles.


Hvad driver Zong Qi?

Både vejrtrækningen og hjerterytmen – Hjertets og Lungernes rytmiske sammentrækning afhænger af en stærk Zong Qi.


Hvad kan stemmen fortælle om Zong Qi?

En kraftig stemme tyder på stærk Zong Qi, en svag stemme på svag Zong Qi – mens en unormalt råbende stemme i stedet peger på en Lever-ubalance.