Kort fortalt: Ingen ved med sikkerhed, hvordan akupunktur opstod, men meget tyder på, at det startede med instinktiv berøring af smertende steder og udviklede sig via stennåle til de specialiserede metalnåle, vi kender i dag.

Ingen har kunnet give et fyldestgørende svar på spørgsmålet om, hvordan akupunkturen blev til. Man kan antage, at metoden spontant er blevet taget i brug, da det er svært at undlade at røre ved en smertende legemsdel. Typisk gnider eller gnubber man på, eller rundt om, det sted der gør ondt – måske var denne adfærd starten på udviklingen af meridiansystemet og de tilknyttede behandlingsteknikker.

Måske gik man lidt efter lidt fra en mere almen berøring over til at trykke på specifikke punkter på kroppen – nemlig de punkter, som lindrede smerterne. Næste skridt var måske, at man holdt op med at bruge hænderne og i stedet anvendte et værktøj, måske i form af en sten. Værktøjet blev efterhånden udformet, så det bedre passede til formålet, og den første stennål blev således taget i brug.

Allerede i den yngre stenalder, som i Kina varede fra ca. år 5000 til år 1500 f.Kr., praktiserede man en simpel form for akupunktur. De tidligste forfattere beskriver netop nåle af sten, og mange af disse nåle er da også senere blevet fundet ved udgravninger.

Under Shang-dynastiet (1600 f.Kr.-1046 f.Kr.) opfandt man bronze, og man kunne således fremstille redskaber i metal. Stennålene blev udskiftet med bronzenåle, og efterhånden blev nåletyperne mere specialiserede. De klassiske skrifter beskriver 9 forskellige nåletyper, og senere anvendte man også nåle af guld eller sølv. Man tilskrev disse metaller særlige egenskaber, og guldnålen ansås for at være Yang og sølvnålen for at være Yin i sin karakter.

De 9 klassiske nåle spænder fra den lange, tykke nål til behandling af gigt og smertende led, over den tynde nål, som er den mest brugte i dag, til spyds-spids-nålen til overfladiske prik. Nogle af disse klassiske nåle anvendes ikke længere – den mest brugte nål i dag er en forbedret udgave af den tynde nål.

De 9 klassiske nåle er, fra venstre mod højre: 1. Den lange, tykke nål til behandling af gigt og smertende led. 2. Den lange nål til behandling af store og fyldige muskler. 3. Den tynde nål, som er den mest brugte. 4. Den skarpe og kraftige nål til hurtige indstik. 5. Den sværdlignende nål til udtømning af pus. 6. Den skarpe, trekantede nål til indstik i vener (akupunktur med blødning). 7. Den sløve nål, anvendt til at banke og trykke i punkterne. 8. Den afrundede nål til massage i punkterne. 9. Spyds-spids-nålen til overfladiske prik eller indstik. Nogle af disse klassiske nåle anvendes ikke længere – den mest brugte nål i dag er en forbedret udgave af nål nr. 3, “den tynde nål”.