Kort fortalt: Gennem ca. 3.500 år var Kina styret af en række dynastier eller kejserdømmer. At forstå denne struktur er nøglen til at følge TCMs udvikling gennem historien.

Det understreger Kina’s storhed, at der gennem ca. 3.500 år var en række såkaldte dynastier eller kejserdømmer i landet. Historikere i Kina inddeler traditionelt historien i disse dynastier, og betegnelsen “dynasti” bliver både brugt om den familie eller klan, som officielt sad på magten, og om den periode, familien var ved magten.

Kejsertitlen var knyttet til en bestemt slægt, som havde opnået et særligt Himmelsk Mandat. Kejsertitlen kunne dog mistes, hvis kejseren ikke kunne opretholde freden og den almindelige ro og orden. Udskiftning af en kejserslægt var ofte blodig og voldsom, men handlede ikke om at ændre statssystemet – derimod om at genetablere det og genoprette freden. Fredelige perioder i Kina har altid handlet om at have en stærk central ledelse.

I TCM er der en tradition for at sammenligne organerne med embeder eller titler fra samfundsstrukturen. Hjertet er i denne forbindelse kroppens Kejser, kroppens centrale ledelse. Så længe Hjertet er stærkt, kan der opretholdes ro og orden i kroppen. Hjertet opfattes således som sæde for bevidstheden, ligesom vi i vores egen kultur fortsat siger om en person, at han eller hun “har hjertet på rette sted”.

Dynastiernes kronologi strækker sig fra Shang-dynastiet (1600 f.Kr.) til Qing-dynastiets fald i 1912 – i alt ca. 3.500 år. Bemærk, at enkelte perioder undervejs er udeladt i den korte gennemgang på denne side, hvilket giver indtryk af huller i kronologien. Det skyldes bl.a., at der fra slutningen af Han-dynastiet i år 220 og frem til starten af Tang-dynastiet i 618 kom uro og omvæltning til Kina, hvor landet i perioder var opdelt af flere omgange.