Anatomiens fravær i TCM
Skrevet af Kjeld Bruun-Jensen, akupunktør, læge, phd.
藏象
Kort fortalt: Helt frem til Qing-dynastiet byggede TCM sin kropsopfattelse på Den Gule Kejsers Klassiker frem for på dissektion og anatomi – en helt anden tilgang end den, der siden kom til at præge vestlig medicin.
Helt frem til Qing-dynastiet byggede man sin kropsopfattelse på “Den Gule Kejsers Klassiker om Indre Medicin”. Igennem hele TCM’s udvikling havde anatomiske undersøgelser (dissektioner) kun haft en begrænset betydning, især i perioder hvor konfucianismen havde indflydelse.
Først i 1830 offentliggjorde Wang Qingren bogen Yilin Gaicuo, som betyder noget i retning af “Rettelse af fejl opstået blandt mange læger”. I dette skrift gjorde han op med mange års fejlagtige overbevisninger omkring kroppens opbygning og funktion. Hans konklusioner byggede på observationer fra lig, som var blevet afvist fra de offentlige kirkegårde.
Hans anatomiske dissektioner førte frem til opdagelsen af organer og strukturer, som ikke var beskrevet i TCM. Han påviste blandt andet, at det var hjernen og ikke hjertet, der var sæde for tanke og hukommelse.
TCM bygger således på helt andre principper end den vestlige medicin, som meget tidligere har haft anatomien som et centralt afsæt. Som studerende inden for TCM skal man derfor kunne rumme en anden forståelse af kroppen, som bygger på erfaring frem for på anatomi. Ifølge konfucianismen er kroppen desuden “urørlig”, hvilket er en yderligere forklaring på, at anatomi og kirurgi har været fraværende i TCM’s udvikling.
Ifølge konfucianismen er kroppen “urørlig”, hvilket er en forklaring på, at anatomi og kirurgi har været fraværende i TCM.
Læs også
藏象
Spørgsmål om anatomiens fravær i tcm
Hvorfor har anatomi og dissektion spillet en lille rolle i TCM’s historie?
Fordi TCM’s kropsopfattelse i høj grad byggede på Den Gule Kejsers Klassiker om Indre Medicin frem for på dissektion, og fordi konfucianismen betragtede kroppen som “urørlig”, hvilket begrænsede anatomiske undersøgelser.
Hvem var Wang Qingren?
Wang Qingren var en kinesisk læge, der i 1830 udgav bogen Yilin Gaicuo (“Rettelse af fejl opstået blandt mange læger”), hvor han på baggrund af dissektioner rettede en række gamle fejlopfattelser om kroppens opbygning.
Hvad opdagede Wang Qingren om hjernen og hjertet?
Han påviste, at det er hjernen og ikke hjertet, der er sæde for tanke og hukommelse – en opdagelse der stod i kontrast til den klassiske TCM-opfattelse, hvor Hjertet anses som sæde for bevidstheden.