Den moderne vestlige medicin bliver til
Skrevet af Kjeld Bruun-Jensen, akupunktør, læge, phd.
西医
Kort fortalt: Den videnskabelige revolution skabte i 1700-tallet et nyt sygdomsbegreb i Europa, hvor sygdommen flyttede fra patientens sociale sammenhæng og ind i kroppen selv. Filosoffen Michel Foucault beskriver, hvordan lægens spørgsmål ændrede sig fra „Hvad fejler De?” til „Hvor gør det ondt?” – et skifte der markerer fødslen af den moderne, anatomisk funderede medicin.
Den videnskabelige revolution i Europa skaber grundlaget for, at sygdomsbegrebet nogle hundrede år senere i 1700-tallet ændres. Medicinsk viden ændrer karakter under indflydelse fra de naturvidenskabelige fag som matematik, fysik, kemi osv. Denne udvikling åbner nye muligheder, men begrænser sideløbende holistisk tænkning i den moderne vestlige medicin.
I det følgende skal vi forsøge at få et overblik over denne markante ændring, ved først at se tilbage til den „gamle medicin”, som herskede i Vesten før den videnskabelige revolution skabte en “moderne medicin”. I den oprindelige eller gamle udgave af vestlig medicin sagde man ofte:
„Det er vigtigere at kende den patient, der har sygdommen, end den sygdom patienten har”
Men i slutningen af 1700-tallet bliver sygdommens forbindelse til hverdagslivet reduceret. Dvs. at sygdommen, med den moderne medicins fødsel, finder sin plads i kroppen, og bliver anatomisk funderet. Når man i dag møder lægen på sygehuset er scanningen (= sygdommen i kroppen) ofte vigtigere end den person, der har sygdommen.
Den genetiske tilgang til undersøgelse og behandling er det seneste eksempel på denne udvikling. Ved at søge endnu dybere ind i kroppen skabes der nye „rum” for sygdommene. Kortlægning af det humane genom har gjort det kliniske blik endnu mere dybdeborende.
Med den tiltagende specialisering beskæftiger sundhedspersonalet sig med et mere og mere snævert område i kroppen. Denne udvikling kan være forklaringen på, at der kan forekomme en fremmedgørelsen imellem læge og patient.
Michel Foucault har i bogen “Klinikkens fødsel” en meget sigende passage, der med få sætninger beskriver den forvandling vestlig medicin undergår:
„Antydningen af den nye struktur afspejles i den minimale, men afgørende ændring, hvor spørgsmålet: „Hvad fejler De?”, som traditionelt var den måde, læge og patient startede en samtale på i det 18. århundrede (en samtale med sin helt egen grammatik og stil), blev udskiftet med et andet spørgsmål: „Hvor gør det ondt?”……” (Foucault 2000:34).
Før sygdommen blev anatomisk funderet, var vestlig medicin typisk repræsenteret ved huslægen, der vurderede sygdommen i patientens sociale sammenhæng. Gradvist er huslægen blevet afløst af den praktiserende læge, der med tiden er rykket ind i stadig større lægehuse eller sundhedscentre. Dertil kommer at mange undersøgelser foretages på hospitalet efter henvisning.
Da jeg var ung læge i en praksis på landet, var det stadigt almindeligt at tage på hjemmebesøg for at tilse en patient. Det gav en ekstra indsigt, at se patienten i en social sammenhæng. Men i dag har lægerne ikke alle lige stor lyst til, eller mulighed for, at prioritere hjemmebesøg.
Michel Foucault, Klinikken fødsel. Hans Reitzels Forlag. 2000.
Foucault skriver videre om sygdomsopfattelsen i den „gamle udgave” af vestlig medicin:
„Sygdommens naturlige udfoldelsessted er livets naturlige udfoldelsessted, dvs. i familien. Den spontane milde pleje, der vidner om omsorg og et fælles ønske om, at patienten skal blive rask, hjælper naturen i dens kamp mod ondet, og gør det muligt for sygdommen at udfolde sin egentlige natur.” (Foucault 2000:54).
Udviklingen i den moderne vestlige medicin kommer også til udtryk i en tiltagende specialisering, hvor kroppen og sygdommen er blevet opdelt i flere og flere specialer. Den skilteskov, der møder én ved hospitalets hovedindgang, er netop et billede derpå.
I slutningen af 1700-tallet bliver sygdom gradvist knyttet til kroppens indre. Det medfører at sygdommens kobling til hverdagslivet aftager.
Læs også
西医
Den moderne vestlige medicin bliver til
Hvornår og hvorfor ændrede sygdomsbegrebet sig i vestlig medicin?
I slutningen af 1700-tallet, som følge af den videnskabelige revolution, blev sygdommens forbindelse til hverdagslivet reduceret. Sygdommen flyttede ind i kroppen og blev anatomisk funderet, i stedet for at blive forstået i patientens sociale sammenhæng.
Hvad betyder det citat af Foucault om lægens spørgsmål til patienten?
Foucault beskriver, hvordan lægens indledende spørgsmål ændrede sig fra „Hvad fejler De?” (der inviterede patienten til at fortælle) til „Hvor gør det ondt?” (der retter fokus mod en konkret, lokaliserbar kropsdel). Det markerer skiftet til en mere anatomisk sygdomsforståelse.
Hvordan sagde man om sygdom i den „gamle” udgave af vestlig medicin?
Man sagde ofte, at det var vigtigere at kende den patient, der har sygdommen, end den sygdom patienten har – altså en tilgang, der satte patienten og dennes livssammenhæng i centrum frem for selve diagnosen.
Hvordan påvirker specialisering forholdet mellem læge og patient?
Med den tiltagende specialisering beskæftiger sundhedspersonalet sig med et mere og mere snævert område af kroppen, hvilket kan forklare en oplevet fremmedgørelse mellem læge og patient.