Kort fortalt: TCM har i højere grad end vestlig medicin en sygdomsopfattelse, der forbinder krop og sjæl. Forfatteren vurderer, at holismen har ringere kår i vestlig medicin, og at forskellen bl.a. kan forklares historisk – Kina og Europa udviklede viden hver for sig i ca. 2000 år, indtil den videnskabelige revolution i Europa i 1500-tallet skabte et markant skel.

Som omtalt i bogens indledning beskrives alternative behandlingsformer ofte som holistiske, dvs. at de bekender sig til et helhedssyn. Det betyder at såvel fysiske, psykiske, sociale, men også spirituelle forhold kan få betydning for terapien. Den holistiske tilgang til patienten er således en del af de alternative behandlingsformers selvforståelse. Denne selvforståelse er også en del af TCM, som i højere grad end vestlig medicin har en sygdomsopfattelse, der forbinder krop og sjæl. Det er min vurdering, at holismen har ringere kår i vestlig medicin, og at forskellen på TCM og vestlig medicin bla. kan forklares ud fra historiske perspektiver.

Da Marco Polo i år 1292 vender tilbage til Venezia efter ca. 20 års ophold i Kina, og fortæller om landet, fængsles han for “løgnagtighed”. Europæerne vidste således intet om Kina på dette tidspunkt. Man kunne slet ikke forestille sig en så fantastisk kultur udenfor Europa. Fra år 500 f.Kr. til år 1500 kører Kina og Europa, uafhængigt af hinanden hver sit løb. Dvs. at de to store civilisationer nærmest er isolerede fra hinanden i 2000 år. En konsekvens af denne adskilte udvikling er, at de to verdener producerer viden på hver deres måde. Traditionel kinesisk medicin (TCM) bliver til, på baggrund af en helt anden livsanskuelse, sammenlignet med det fundament vestlig medicin står på. En forskel der især bliver tydelig i forbindelse med den videnskabelige revolution i Europa i 1500-tallet.