Kort fortalt: Holisme betyder helhedssyn, og alternative behandlingsformer, herunder TCM, beskrives ofte som holistiske. Men hverken alternativ behandling eller vestlig medicin har patent på holisme – det afgørende er, om behandleren reelt medtænker patientens fysiske, psykiske, sociale og åndelige situation.

Alternative behandlingsformer beskrives ofte som holistiske, dvs. at de bekender sig til et helhedssyn (=holisme). Det betyder, at såvel fysiske, psykiske, sociale, men også spirituelle forhold kan få betydning for terapien. Den alternative behandler benytter ofte termer, som er fremmede for vestlig medicin – såsom livsenergi (Qi), kroppens forbindelse til universet (Dao) mm. Man hører tilbagevendende, at der er et helhedsperspektiv til stede i alternativ behandling. Den holistiske tilgang til patienten, er altså en del af de alternative behandlingsformers selvforståelse.

Man kan dog sagtens forestille sig en alternativ behandler, der ikke arbejder holistisk. En akupunktør, der kun vurderer sin patient ud fra puls- og tungediagnose er lige så lidt holist, som en læge der blot vurderer en patient ud fra et røntgenbillede. Omvendt vil man kunne møde en læge, der medtænker såvel det fysiske, psykiske og sociale under sin konsultation. Konklusionen er, at alternative behandlere ikke har patent på holisme, og at alternativ behandling ikke nødvendigvis er det samme som holisme.

Det er i denne forbindelse værd at overveje om holisme altid er et gode. Der kan optræde akutte situationer, hvor bred medinddragelse og indfølt kommunikation vil skade mere end det gavner. Når en patient bliver akut syg eller svært traumatiseret må behandleren tage over, og med fordel handle professionelt til patientens bedste.

Som det vil fremgå af denne grundbog, er der mange potentielle terapeutiske muligheder indeholdt i TCM. Metoderne er meget forskelligartede, men alligevel delområder af den samme terapeutiske praksis, der hviler på fælles teorier og principper. En af styrkerne i TCM er, at den medtænker den sammenhæng patienten lever i. Sygdommen forstås i forhold til naturen, det sociale, mentale og åndelige. Der er således et stort potentiale for at udøve en holistisk terapi med TCM. Hvis du besøger en terapeut, der er bredt uddannet indenfor TCM, kan du på en og samme klinik blive tilbudt akupunktur, moxa („varmebehandling”), cupping („vakuum-terapi”), kinesisk urteterapi, TuiNa („massage”) mm. Men udover dette, vil en bred TCM tilgang også fokusere på forebyggelse frem for helbredelse. Således vil klassisk kinesiske kostprincipper, instruktion i Qi Gong („Yoga”) og konsultationer i Feng Shui („miljø-terapi”), bringe de sundhedsfremmende elementer i fokus.

Men de fleste, der praktiserer TCM i Danmark, har af historiske årsager akupunkturen som deres eneste terapiform. Den typiske TCM-klinik kan derfor være ret endimensionel i sin tilgang. På den måde er TCM ikke fuldt udfoldet i vores vestlige sammenhæng. Udøves akupunkturen med afsæt i de klassiske TCM teorier, er mulighederne for en holistisk terapi dog tilstede. Det skyldes, at TCM samler det fysiske, mentale og åndelige under „et tag”.

Moderne vestlig medicin udfordres i højere grad af holismen. Vestlig medicin forstår jo primært sygdommene som betinget af fysiske/kropslige processer. En af svaghederne i vestlig medicin er derfor, at den ikke altid medtænker den sammenhæng patienten lever i. Sygdommen forstås ikke i forhold til naturen, det sociale, mentale og åndelige. I kombination med, at vestlig medicin har institutionaliseret behandlingen, kan det føre til en anonymisering af behandler-patient forholdet. Patienten møder en anonym hospitalslæge. Og omvendt møder hospitalslægen en patient, hvis sociale baggrund og liv i øvrigt ikke har betydning for behandlingen. Den systematiserede behandling i kombination med anonymisering fører til, at lægearbejdet kan miste personlighed og erstattes af rutine.

En anden konsekvens af en naturvidenskabeligt funderet sygdomsopfattelse er, at tilgangen bliver mere analytisk. I en analytisk tankegang adskiller man bevidst helheder i dele, hvilket er det modsatte af holisme. Patienten og dennes sygdom bliver i dette paradigme til videnskab.

Men forståelsen af en patient og dennes liv kan aldrig blive fuldstændig videnskabelig. En person, der har en passion for at drikke vin, gør det ikke kun fordi vin smager godt. Man kan ikke forstå en vinelsker ved at analysere vinens smagsstoffer. Nej passion for vin opstår også, fordi vinen bliver drukket i hyggelige omgivelser med gode venner, og fordi vinen måske er udvalgt ud fra en række kriterier, der bunder i viden om vin. Kontekst, relation, viden mm. har betydning for oplevelsen, uanset om det gælder vin eller patientrollen.