Kort fortalt: Henry Kissingers og Nixons besøg i Kina i 1971-72 blev, via en tilfældig blindtarmsoperation på en amerikansk journalist, startskuddet til akupunkturens gennembrud i Vesten.

En afgørende årsag til udbredelsen af TCM forbinder sig til den amerikanske udenrigsminister Henry Kissingers besøg i Kina i 1971 og præsident Nixons besøg i 1972. Det skulle blive en journalist, med forbindelse til disse besøg, der ad omveje kom til at “markedsføre” akupunkturen.

Journalisten arbejdede for New York Times og hed James Reston. Forud for de to statsbesøg rejste han til Kina på research. Under sin rejse blev han ramt af en blindtarms-betændelse og blev opereret på et kinesisk hospital. Efter denne operation havde Reston postoperative smerter, der med god effekt blev behandlet med akupunktur. Reston skrev om sin oplevelse, og den 26. juli 1971 bragte New York Times en artikel under overskriften “Now, About My Operation in Peking”.

Artiklen vakte opsigt, efter sigende også hos Kissinger og Nixon. Det førte til en større faglig udveksling mellem kinesiske og amerikanske læger. Det er således rimeligt at hævde, at efter 2. verdenskrig, og især efter 1970, har en eksplosiv accept af akupunktur i Vesten gjort metoden til et regulært internationalt fagområde.

Den faglighed de fleste moderne akupunktører har i dag, tog form i anden halvdel af 1900-tallet. Akupunkturen i dag omfatter en enorm mangfoldighed af praksis, som ikke kun har kinesiske rødder, og mange af de fremgangsmåder man ser i dag kan være svære at identificere i de klassiske tekster.

I dag er TCM og især akupunkturen på sit højeste nogensinde på verdensplan. Data vedrørende akupunkturs udbredelse tyder på, at uanset hvilken nationalitet eller etnicitet man undersøger, vil et sted mellem 5-25 % på et tidspunkt have prøvet akupunktur. Danmark ligger meget højt på denne skala, idet 28,8 % af befolkningen har prøvet akupunktur. På Taiwan var det 23 % af befolkningen, der inden for en 7-årig periode havde brugt akupunktur.