Skabelse af energi/Qi

Skabelse af energi/Qi

Skrevet af Kjeld Bruun-Jensen, akupunktør, læge, phd.

氣之生成

Kort fortalt: Qi-begrebet oversættes typisk til “energi” eller “kropsenergi”, men skal forstås i en bredere forstand: Qi er alt i vores univers, og kan anses som universets mest fundamentale substans, sammen med Yin og Yang. Der er smukke paralleller mellem Niels Bohrs atommodel og den kinesiske tanke om, at Qi skabes ud af spændingen mellem Yin og Yang.

Vi har ikke nogen parallel til Qi-begrebet i den vestlige fysiologi, men i vores almindelige daglige sprog, bruger vi ofte begrebet energi. Man siger, at man er “fyldt med energi”, at man er “energiforladt”, eller at man “mangler energi”. Energibegrebet bliver altså brugt af almindelige mennesker om deres kropslige status, men også om det miljø, de er en del af. Mange siger ligeledes: “Der er en god energi mellem os” eller “Der er en god energi i gruppen”. Nogle siger endda, at et sted eller et hus kan “være fyldt med god energi”.

Qi begrebet oversættes typisk til “energi” eller “kropsenergi”, men vi skal forstå Qi i en bredere forstand. Qi er alt i vores univers. Qi kan anses som værende universets mest fundamentale substans, sammen med Yin og Yang.

Vi har ikke nogen parallel til Qi-begrebet i den vestlige fysiologi, men i vores almindelige daglige sprog, bruger vi ofte begrebet energi.

Skrifttegn for Qi. 米 = ris / 汽 = damp.

Vi vender gentagne gange tilbage til de metaforer eller billeder, der anvendes i TCM. En forklaring på deres brug er måske, at en del af de kinesiske skrifttegn er små billeder.

Visdommens Bog tilskrives Lao Tse, Taoismens (=Daoismen) fader. Bogen beskriver følgende grundsætning: “Dao føder én. Én føder to (Yin og Yang). To føder tre (Qi). Tre, (altså Qi), føder ti tusinde ting (alt i universet).”

Ovenstående kan ses som en parallel til moderne fysik, som anser universet som skabt ud fra ét centralt punkt. I dette centrale punkt skete der en kæmpe eksplosion for mange milliarder år siden (= Big Bang Teorien). Ud fra Big Bangs centrum udvider universet sig fortsat.

Den moderne fysik beskriver således at universet i de første ca. 300.000 år efter Big Bang, gradvist blev afkølet i en sådan grad, at atomerne kunne opstå. Med atomerne blev der skabt partikler med modsat rettede ladninger – en parallel til Yin og Yangs tilblivelse.

Ud af atomernes partikler opstod, jf. Bohr’s atommodel, energidannelse. På samme måde opstod Qi’en (jf. Daoismens grundsætning) ud af Yin og Yang.

Skabelse af energi/Qi

Figur. Viser Niels Bohr’s atommodel fra 1913. Der er visse paralleller mellem fysik, repræsenteret ved Niels Bohr’s atommodel, og den kinesiske filosofi. For at forstå denne parallel til naturvidenskab, skal vi netop se nærmere på ovennævnte atommodel. Som det fremgår af figuren, er den opbygget som et mini solsystem. Dvs. med en atomkerne, der har en positiv ladning (sort prik), omkredset af negative elektroner (grønne prikker) – ligesom en sol og dens planeter. Bohr beskrev, at når en elektron hopper fra en ydre bane til en indre (blå pil), så sker det ved afgivelse af energi i form af lys. Ifølge Bohr skabes der energi, ud af spændingen imellem atomkerne og elektron. En smuk parallel til den kinesiske måde at se tingene på. Dvs. atommodellen understøtter den kinesiske tanke om, at Qi bliver til ud af spændingen imellem noget indre og ydre, noget centralt og perifert – mao. mellem Yin og Yang.

Inden for vestlig medicin og naturvidenskab taler man også om en række fundamentale substanser, som man finder i vores univers. Eksempler er her; stærk og svag kerneenergi, magnetisme, tyngdekraft osv. Især kerneenergi har visse paralleller til den kinesiske tanke om, at Qi er en størrelse, som skabes helt tidligt i universets tilblivelse, ud fra Yin og Yang.

Skabelsesberetningen afrundes så med, at energi eller Qi er til stede i de ti-tusinde ting – dvs. alt i denne verden.

Der er altså smukke paralleller imellem moderne fysiks betragtninger, atommodellens opbygning og så den klassiske kinesiske måde at forstå universets tilblivelse på.

Niels Bohr var stærkt inspireret af kinesisk filosofi. Se mere på side 208 i bind 1.

氣之生成 (Qì zhī shēngchéng – Qi’ens tilblivelse)

Skabelse af energi/Qi

Hvad illustrerer det kinesiske skrifttegn for Qi?

At Qi er den damp, der stiger op fra risen i gryden, når den koges.


Hvad siger Visdommens Bogs skabelsesberetning om Qi?

“Dao føder én. Én føder to (Yin og Yang). To føder tre (Qi). Tre, (altså Qi), føder ti tusinde ting.”


Hvilken parallel er der mellem Niels Bohrs atommodel og den kinesiske tanke om Qi?

Begge beskriver, at energi (Qi) skabes ud af spændingen mellem noget indre og ydre – mellem atomkerne og elektron i fysikken, og mellem Yin og Yang i kinesisk filosofi.