Valg af nåle ved akupunktur med el-stimulation
Skrevet af Kjeld Bruun-Jensen, akupunktør, læge, phd.
电针
Kort fortalt: Ved el-akupunktur sættes der krokodillenæb på nålene. Vælg ikke nåle der er længere end nødvendigt, og vælg tykke nåle for at forebygge galvanisk nedbrydning af nålen.
Ved el-akupunktur sættes der krokodillenæb på nålene. Brug ikke nåle, der er længere end nødvendigt. Et træk i ledninger og krokodillenæb kan utilsigtet ændre nålens retning og drive den i dybden. Vælg også nåle der er tykke (0,25-0,30 mm), for at forebygge galvanisk nedbrydning af nålen.

Figur. Her ses el-akupunktur udført i punkter, der ligger så nålene kan nå fx lungespidsen. Nålene er alt for lange, måske 50 mm, hvilket indebærer, at de utilsigtet kan drives i dybden.
El-stimulation kan nedbryde metallet i nålen. To akupunkturnåle forbundet til en el-stimulator kan opleve, at metallet i den ene nål nedbrydes pga. en galvanisk proces. De to nåle er jo stukket ind i kroppen og har derfor kontakt til kropsvæsken. Kombinationen af to stykker metal (nåle), koblet til en strømkilde, og som desuden befinder sig i en elektrolytopløsning (= kropsvæske), skaber grundlaget for galvanisk tæring. Processen kan svække den ene nål, så den knækker lettere.

Figur. Viser skematisk 2 akupunkturnåle forbundet til en el-stimulator. De 2 nåle er stukket ind i kroppen og har derfor kontakt til kropsvæsken. Kombinationen af 2 stykker metal (nåle), koblet til en strømkilde, og som desuden befinder sig i en elektrolytopløsning (= kropsvæske), skaber grundlaget for galvanisk tæring, som kan svække den ene nål, så den knækker lettere.
Galvanisk proces ved el-stimulation.
Læs også
电针 (Diànzhēn – elektroakupunktur)
Spørgsmål om valg af nåle ved akupunktur med el-stimulation
Hvorfor kan et træk i ledningerne ved el-akupunktur være farligt?
Fordi det utilsigtet kan ændre nålens retning eller drive den dybere i vævet.
Hvorfor bør man vælge tykke nåle til el-akupunktur?
Fordi tykkere nåle (0,25-0,30 mm) bedre kan modstå den galvaniske nedbrydning, som opstår, når to metalnåle er koblet til en strømkilde via kropsvæsken.
