TCM som fundament for andre alternative behandlinger
Skrevet af Kjeld Bruun-Jensen, akupunktør, læge, phd.
根基
Kort fortalt: En lang række alternative behandlingsformer – som zoneterapi, massage og kostvejledning – har et teoretisk ståsted i TCM. Samarbejder en TCM-terapeut og en praktiserende læge om den samme patient, kan det skabe en endnu bredere og mere fyldestgørende holisme, end nogen af de to kan opnå alene.
En lang række andre terapiformer, finder et teoretisk ståsted i TCM. Mange zoneterapeuter, massører, kropsterapeuter, kinesiologer, kostvejledere osv., lader sig tydeligt inspirere af TCM. Dette gælder både, når de diagnosticerer og behandler. Fordi så mange har TCM som fælles fundament, vælger jeg i de følgende at kalde denne gruppe for „TCM-terapeuter”.
En godt uddannet TCM-terapeut har gode muligheder for at arbejde holistisk, og det samme har en bredt uddannet praktiserende vestlig læge. Men får man de to til at samarbejde, kan man argumentere for en endnu bredere holisme. Denne tilgang er potentielt indeholdt i begrebet „komplementær behandling”. Komplementær betyder „udfyldende” og „fuldstændiggørende”. Komplementær vil derfor i forbindelse med behandling af den samme patient bestå af mindst to tilgange, som kan betragtes som modsætninger, men som også supplerer hinanden, og som begge er nødvendige og sande.
Den praktiserende læge har, i modsætning til hospitalslægen, mulighed for at arbejde holistisk. Han eller hun kan efteruddanne sig i kommunikative og sundhedsfremmende discipliner, ansætte andre faggrupper i sin praksis, lære sine patienter at kende, tage på hjemmebesøg hos patienten og ikke mindst beslutte at sætte mere tid af til konsultationen. Nogle praktiserende læger vælger at arbejde sådan og nærmer sig derved en holistisk tilgang.
På den måde kan en vestlig og en klassisk kinesisk tilgang relatere til hinanden som Yin og Yang. Lad os tage et eksempel:
En bredt uddannet TCM-terapeut opsøges af en 45-årig kvinde, der er plaget af træthed og overvægt. TCM-terapeutens primære diagnose er energi underskud i milten med ophobning af fugt nedadtil i kroppen. Patienten har lidt svamp omkring kønsorganerne, vandladningsforstyrrelser og en kraftig snurren og prikken i benene. Terapeuten måler også et højt blodtryk og vurderer, at patienten bør henvises til egen læge. Patienten modsætter sig dette, fordi hun ikke har tillid til sin læge. TCM-terapeuten insisterer og får overtalt kvinden til at søge læge. Den praktiserende læge måler ved konsultationen, udover et let forhøjet blodtryk, også et meget højt blodsukker, og konkluderer at patienten muligvis har udviklet type 2-diabetes. Blodsukkeret måles igen, efter at patienten har fastet, og er fortsat så højt, at patienten skal starte medicinsk behandling. Den medicinske behandling skal regulere blodsukkeret, hvilket er vigtigt for at stoppe udviklingen af komplikationer. Egen læge tilbyder også blodtrykssænkende medicin og smertestillende i kombination med et beroligende middel, der skal dulme den kraftige snurren og prikken i benene (diabetisk neuropati). Patienten afviser dette, da hun har oplevet, at kombinationen af akupunktur og Qi Gong øvelser allerede har hjulpet lidt på dette. Egen læge sætter patienten til kontrol i egen praksis 4 gange årligt, og henviser desuden kvinden til øjenlægekontrol. Egen læge vil også gerne henvise kvinden til diætist, men hun vælger TCM kost i stedet, hvilket på den lange bane også får hendes blodtryk til at falde. Kvinden fortsætter også på TCM-terapeutens Qi Gong hold, hun får tilbagevendende akupunktur, og som nævnt ovenfor, tilbydes hun kostvejledning ud fra kinesiske principper. Gradvist kommer patientens neuropati (snurren og prikken) under kontrol, og som en sidegevinst taber patienten sig 18 kg på 8 mdr. Vægttabet betyder, at egen læge gradvist kan reducere diabetesmedicinen til det halve. Lægen bemærker de gode resultater med TCM, og henviser herefter en række patienter med diabetisk neuropati til TCM-klinikken.
Ovenstående er efter min opfattelse et eksempel på en fyldestgørende holisme. Patienten tilbydes en bred tilgang med de bedste behandlinger fra vestlig medicin og TCM, og desuden involveres patienten som en aktiv partner i den sundhedsfremmende indsats.
TCM er, sammen med klassisk indisk medicin, mange alternative behandlingers “moder”.
Komplementær behandling.
Man vil kunne opnå en mere fyldestgørende holisme, såfremt vestlig medicin og TCM samarbejder.
Læs også
根基
Ofte stillede spørgsmål om TCM som fundament for alternativ behandling
Hvilke behandlingsformer bygger på TCM?
En lang række terapiformer finder et teoretisk ståsted i TCM, herunder zoneterapi, massage, kropsterapi, kinesiologi og kostvejledning. Fælles for disse „TCM-terapeuter” er, at de lader sig inspirere af TCM, både når de diagnosticerer og behandler.
Hvad betyder komplementær behandling?
Komplementær betyder „udfyldende” og „fuldstændiggørende”. I praksis betyder det, at mindst to behandlingstilgange – fx vestlig medicin og TCM – kan betragtes som modsætninger, men samtidig supplerer hinanden og begge er nødvendige og sande.
Kan TCM-terapeuter og praktiserende læger samarbejde om samme patient?
Ja, og et sådant samarbejde kan give en bredere og mere fyldestgørende holisme, end hver tilgang kan opnå alene. Eksemplet med patienten med diabetisk neuropati viser, hvordan vestlig medicin og TCM kan supplere hinanden til gavn for patienten.
Hvorfor kan en praktiserende læge arbejde mere holistisk end en hospitalslæge?
Den praktiserende læge har, i modsætning til hospitalslægen, mulighed for at efteruddanne sig i kommunikative og sundhedsfremmende discipliner, lære sine patienter bedre at kende, tage på hjemmebesøg og sætte mere tid af til konsultationen.
Hvordan relaterer TCM og vestlig medicin sig til hinanden ifølge denne tankegang?
De kan relatere til hinanden som Yin og Yang – to tilsyneladende modsatrettede tilgange, der i virkeligheden er gensidigt afhængige og kan skabe en mere fyldestgørende helhed, når de bruges sammen om den samme patient.